23948sdkhjf

Regler lempes

Det skal være nemmere for transport- og logistikvirksomheder at levere gods i byzonerne

Transport- og logistikvirksomheder oplever i stigende omfang, at levering af varer er en udfordring i byerne. Tilkørselsforholdene og muligheden for at parkere ordentligt er ikke til stede. Det rammer de danske transportvirksomheder, der dagligt transporterer varer til butikker i byzoner. Det glæder derfor vejgodstransportens brancheorganisation ITD, at regeringen nu gør noget for at lette transport- og logistikvirksomhederne for en byrde, der har præget deres hverdag længe.

- Vi får med regeringens hjælp taget hul på et problem, der længe har generet vores branche. Vi ser i øjeblikket en stigning i vare- og godsmængderne, der transporteres. Det betyder, at vores medlemmer også i højere grad kører i byzonerne. Med nye regler om bedre parkeringsforhold i byzoner vil vi fremover bedre kunne tage hensyn til byboerne og samtidig levere vores varer uden for store problemer, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.

Manglen på ordentlige parkeringsforhold betyder, at transport- og logistikvirksomheder når færre kunder på deres ruter på grund af øget tidsforbrug og vanskelige tilkørselsforhold. Det hæmmer effektiviteten. 

Virksomhedsforum foreslår derfor konkret, at der gennemføres en revision af færdselslovens bestemmelser § 28 og 29, om standsning og parkering med henblik på at øge mulighederne for standsning i forbindelse med varelevering.

- Vi hilser forslaget om en revision af færdselsloven velkommen og ser frem til det videre arbejde med Virksomhedsforum. Vores opgave er at bidrage til at sikre, at der skabes øget mulighed for standsning i forbindelse med levering af varer i byerne, uanset om det er til tøjbutikken midt i gågaden eller ved den lokale dagligvarebutik. Dette initiativ er et godt skridt i den rigtige retning, siger Carina Christensen.

Ifølge gældende regler er det ikke tilladt at aflæsse varer, hvor der er standsning forbudt. Omvendt er det tilladt at foretage varelevering, hvor der er markeret parkering forbudt. Det er dette område i færdselsloven, der ønskes en revision af.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062