23948sdkhjf

ITD sikrer praktikpladser til unge på toppen

I sidste uge begyndte 20 kontanthjælpsmodtagere på projektet Unge på Toppen, der skal give de unge selvtillid og fodfæste på arbejdsmarkedet

I sidste uge samledes et hold på tyve kontanthjælpsmodtagere, to kvinder og atten mænd i alderen 18-35 år, i projekt Unge på toppen for første gang. Det skete i et fitnesscenter, hvor de begyndte med indendørs træning. Når vejret bliver bedre, fortsætter forløbet ved Søgårdlejren, hvor de skal træne tre gange om ugen.

Projekt Unge på toppen er et samarbejde mellem ITD og Aabenraa kommune. Projektet er en indsats i den omfattende investeringsstrategi for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere (KIK-projektet), som Aabenraa Byråd har bevilget 68 mio. kroner til over tre år.

- Slutmålet bliver at bestige det legendariske bjerg i de franske alper, Alpe D´Huez, på cykel. Men det overordnede mål er ved hjælp af denne ekstraordinære beskæftigelsesrettede indsats at tilføre de unge vilje og selvtillid til at komme videre i uddannelse og få fodfæste på arbejdsmarkedet, forklarer jobcenterchef Henrik Kærgaard fra Aabenraa Kommune.

ITD leverer praktikpladser
Hos brancheorganisationen ITD for vognmænd, transport- og logistikvirksomheder er der glæde over, at projektet nu er i gang. ITD forventer, at projektet kan være med til at rekruttere medarbejdere til transportvirksomhederne:

- Vi kan se, at transport- og logistikbranchen kommer til mangle kvalificeret arbejdskraft om få år, og derfor skal vi sørge for at gøre unge mennesker nysgerrige, så de kan se sig selv som medarbejdere i branchen. Det kan Unge på toppen hjælpe deltagerne med, og vi håber, at projektet bliver en succes, siger HR-chef Jo Madsen og fortsætter:

- Samtidig har vi i transportbranchen et socialt ansvar, og det er flot, at så mange af vores medlemmer går med i projektet og sørger for praktikpladser til deltagerne i Unge på toppen.

Cykelturene begynder til marts
I januar var der informationsmøder og samtaler med unge i målgruppen. For nogle har der også været samtaler med forældre, pårørende, støttekontaktpersoner og mentorer for at sikre størst mulig opbakning til den enkelte deltager i projektet.

Og nu er holdet altså i gang. I marts får deltagerne udleveret cykler, som de låner, samt tøj og udstyr.

Sideløbende med træningen, starter deltagerne i midten af marts måned i virksomhedspraktik i nogle af ITDs medlemsvirksomheder. Herefter træner de to gange om ugen og er i praktik tre dage om ugen. I marts måned cykler deltagerne 20 km om dagen, når de når frem til maj, skal de kunne cykle ca. 200 km på én dag.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063