Minister kaldt i samråd om filippinske chauffører
Transportminister Ole Birk Olesen (LA) skal i samråd om filippinske chauffører.
Det skriver Avisen.dk
Det sker efter, at Avisen.dk har afsløret, hvordan danske vognmænd igennem selskaber i Østeuropa og filippinske bureauer rekrutterer filippinske chauffører til Danmark.
Det er transportordførerne Karsten Hønge (SF) og Claus Kvist Hansen (DF), der vil have svar på, hvad ministeren har tænkt sig at gøre ved det.
- Vi vil kraftedme ikke finde os i, at det danske arbejdsmarked bliver undergravet på den her måde. Ét er chauffører fra Rumænien og Bulgarien, men nu også Filippinerne? Det bliver ministeren simpelthen nødt til at forholde sig til, siger Karsten Hønge, transportordfører i SF til Avisen.dk.
I sidste uge fremlagde han med Claus Kvist Hansen, et forslag om at stramme reglerne for udenlandske vognmandsfirmaer, der kører i Danmark.
Man vil blandt andet stramme cabotagereglerne og kontrollen samt indføre permanente nummerpladescannere ved grænsen.
Men man er også parat til at gå længere end det, skriver Avisen.dk
Hvis effekten af de nuværende regler betyder filippinske chauffører i Danmark, så Karsten Hønge gerne helt nye regler, og at man selv indhenter arbejdstilladelser fremover.
- Vi bliver nødt til at lave et værn i Danmark. Så må EU komme efter os efterfølgende, siger Karsten Hønge.
- Ministeren må komme med initiativer, der kan sætte en stoppe for det her, siger han til Avisen.dk
Kilde: Avisen.dk