23948sdkhjf

Stort fald i antallet af konkurser

311 virksomheder blev begæret konkurs i februar, viser tal fra Experian. Det er mærkbart færre end i januar

Årets anden måned bød på betydeligt færre konkurser end årets første måned. Således blev 539 virksomheder begæret konkurs i januar, mens tallet for februar måned var 311. Korrigeret for sæsonudsving, svarer det til et fald på mere end 25 procent. Det viser nye tal fra analysevirksomheden Experian.

- Det store fald i antallet af konkurser kan i høj grad tilskrives udviklingen i antallet af konkurser i Region Hovedstaden. Hvis vi sæsonkorrigerer, var der 180 konkurser i hovedstadsområdet i februar. I januar var der 293 konkurser. Der er altså sket et fald i antallet af konkurser på 39 procent på blot en måned i regionen, siger Jonas Spendrup Meyer, økonom i Dansk Erhverv.

Størst fald i konkurser omkring de større byer
Med Odense som undtagelsen er de især omkring de større byer, at vi ser et fald i antallet af konkurser.

- Det er nu ikke overraskende, at ændringerne i absolutte tal er størst omkring storbyerne. Det er jo her, at der er flest virksomheder. Hvis vi korrigerer for antallet af virksomheder, var der flest konkurser på Lolland Falster og i Hovedstaden, mens der var færrest i Midt- og Vestjylland, siger Jonas Spendrup Meyer.

Konkurser er ikke nødvendigvis dårligt nyt
Jonas Spendrup Meyer understreger, at man skal være forsigtig i forhold til at se konkurser som noget entydigt negativt.

- En markedsøkonomi er i konstant forandring, hvilket også har betydning for virksomhedssammensætningen. Nye virksomheder med nye ideer og større effektivitet vil overtage markedsandele, og dermed udkonkurrere mindre effektive virksomheder. Konkurser afspejler dermed også, at de mest værdiskabende virksomheder overtager en større andel af ressourcerne på markedet. Dette er, økonomisk set, til gavn for økonomien som helhed, siger Jonas Spendrup Meyer.

Kilde: Dansk Erhverv

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097