23948sdkhjf

Arlas lastbiler sænker partikeludledningen med 25 procent

Arla dropper traditionel diesel i 60 Arla-lastbiler, der hver dag leverer 1.000 tons mejeriprodukter på Sjælland

Selv om partikelforureningen er reduceret markant de seneste 25 år, er udledningen af partikler fortsat en udfordring i mange byer. Og dieselmotorer er en af hovedkilderne.

Derfor dropper Arla nu traditionel diesel som brændstof på de 60 lastbiler, der leverer mejeriprodukter i Hovedstadsområdet og til byerne på Sjælland. Lastbilerne skal fremover køre på Shell GTL-brændstof, der er lavet på naturgas og har en højere biologisk nedbrydelighed end traditionel diesel.

Reducerer udledning med 25 procent
Skiftet til det ny brændstof forventes at reducere partikeludledningen med 25 procent, og det kommer luftkvaliteten i byerne til gode.

- Mange af vores lastbiler kører der, hvor der er flest mennesker og mest trængsel, og altså der, hvor vores biler udleder mest. Derfor sætter vi nu målrettet ind på at forbedre vores bykørsel ved at udskifte traditionel diesel med Shell GTL, for på den måde kan vi være med til at bidrage til en forbedring af luftkvaliteten i de større byer på Sjælland, fortæller logistikdirektør i Arla Danmark Bo Svane. Han fortsætter:

- Vi arbejder løbende på at reducere miljøpåvirkningen i vores forsyningskæde, og her er transport af vores ejeres mælk fra gård til mejeri og af produkter fra mejerier til supermarkeder et område, vi er meget optagede af.

Fokus på grønnere transport
Det er 2,4 millioner liter brændstof, der fremover bliver skiftet ud med Shell GTL. Initiativet er et led i Arlas årelange indsats med grønnere transport.

- I løbet af de senere år har vi arbejdet på at gøre vores transport grønnere ved at effektivisere vores logistik, skifte den nuværende vognpark ud med mere miljøvenlige biler og skifte til alternative brændstoffer. Det har reduceret vores CO2-udledning med næsten 15 procent. Muligheden for nu at skifte til brændstof, der væsentligt reducerer partikeludledning og udledning af andre skadelige stoffer kommer som en naturlig forlængelse af det arbejde, fortæller Bo Svane.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078