23948sdkhjf

Nu kan man leje tanktrailere i Norden

TIP Trailer Services er startet året med et nyt tilbud til transportbranchen - udlejning af tanktrailere

Tanktrailermarkedet er et nyt forretningsområde for TIP Trailer i Norden, og der er store forventninger til det, ikke mindst i Danmark hvor der findes en lang række vognmænd og transportfirmaer, der er specialiseret i netop denne transportniche.

TIP har oplevet en stigende efterspørgsel efter udlejning og leasing af tanktrailere, og det kan man opfylde nu.

- Selv om udlejning af tanktrailere er nyt i Norden, er det er ikke nyt for TIP Trailer. Vi har udlejet tanktrailere i Europa i over 20 år, fortæller Peter Johannessen, som ved årsskiftet tiltrådte stillingen som nordisk salgschef for tanktailere hos TIP.

- Jeg har ansvaret for alt, der vedrører tanktrailere i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Jeg kan naturligvis trække på de kompetencer og det materiel, der findes hos TIP i Europa.

TIP vil herhjemme tilbyde både leasing og udlejning på både kort og lang tids basis.

- Lang tid er typisk mere end 1 år, mens kort tid kan for eksempel være 30 dage. Her kan vi typisk hjælpe kunden med en tanktrailer i en periode med spidsbelastning. Mig bekendt er der ingen andre der tilbyder sådan en service i Danmark.

Kan holde i 10-20 år
Tanktrailer markedet er anderledes end det øvrige semitrailer marked. Ofte er levetiden på en tanktrailer 10-20 år, hvor den typisk vil have en større renovering i denne periode. Tanken er lavet af rustfrit stål eller aluminium. Det forgår ikke, så det er et spørgsmål om at holde undervognen kørende, som Peter Johannessen udtrykker det.

Vi samarbejder med alle de førende producenter i både Norden og Europa således, at vi kan dække langt de fleste trailer typer, siger Peter Johannessen.

- Vi har en stor flåde med forskellige tanktrailere, som vi kan tilbyde markedet; men ellers kan en kunde sagtens få et bestemt fabrikat. Vi bestiller den type og fra den producent, som kunden ønsker.

Forskellige typer
TIP tilbyder alt lige fra silotrailere til tørgods eller tanktrailere til flydende fødevarer som chokolade, koncentrat og mælk mm.

- Vi har også cementtrailere, hvor godset kommer ud gennem bunden, forklarer Peter Johannessen.

- Kunderne kan have specielle krav, som eksempelvis er afhængig af losse- og læssestederne. De kan også have ønske om forskellige antal kamre. Specifikke kundetilpassede løsninger og modeller er der mange af inden for tanktrailere, konkluderer han.

Også flåde i Danmark
TIP Trailer har en stor flåde af tanktrailere, som man kan trække på. Typisk hentes trailere hjem fra Europa efter ønske fra kunden; men meningen er også, at have en flåde stående herhjemme.

- Det ser vi på netop nu, lover han.

Netværk af værksteder
TIP Trailer har de senere år investeret kraftigt i et stort værksteds-setup i Norden. I dag er der 14 værksteder i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Heriblandt tre værksteder i Finland, som TIP købte af Nordic Tank.

- De er netop specialiseret i at servicere og reparere tanktrailere. Den ekspertise er vi ved at få rullet ud til alle vores værksteder, forklarer salgschefen.

- En tanktrailer er en stor investering. Det er dyrt materiel. Ved at overlade finansiering og service til os, kan vognmanden koncentrere sig om at drive egen forretning. Samtidig kan vi hjælpe dem i en periode, hvor de mangler kapacitet i forhold til det, deres kunder efterspørger.

- Vi har store forventninger til vores initiativ med tanktrailere. Vi har en god kontaktflade i markedet.

Transport 2017
TIP Trailer deltager også på Transport 2017 i Herning, hvor man håber, at de besøgende vil tage godt imod det nye initiativ og vise interesse for tanktrailerne og de andre specialer inden for transport, som der også kan leveres trailere til.

- Tanktrailer markedet er et forretningsområde med interessante muligheder, og vi glæder os over, at vi nu også kan tilbyde tanktrailere og service af disse, men vores produktsortiment omfatter også gardin- og køletrailere, comtainerchassiser samt specialiteter som moving floor trailere, siger Peter Johannessen.

- Dem vil man også kunne se i Herning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094