Mangeårig direktør forlader Nagel-Group
Bernhard Heinrich, mangeårig direktør og CEO for Nagel-Group, forlader virksomheden efter fælles aftale mellem partnerne. Han har formentlig sidste arbejdsdag i slutningen af April 2017, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
Den mangeårige økonomidirektør (CFO) Frank Böschemeier og driftschefen (COO) Björn Schniederkötter, vil være de fælles talsmænd indtil en ny administrerende direktør er udpeget.
I begyndelsen af 80'erne startede Bernhard Heinrich i virksomheden som den første praktikant på afdelingen i Bremen. Efter flere års faglig udvikling uden for virksomheden i USA blev han administrerende direktør på selskabets hovedkontor Kraftverkehr Nagel i Versmold i 2002.
Efter en kort afbrydelse af hans aktiviteter i firmaet i 2008, blevhan udnævnt til talsmand for bestyrelsen, og senere udnævnt til administrerende direktør for koncernen.
Berhard Heinrichs arbejde har hovedsageligt fokuseret på den strategiske udvikling af koncernen, knyttet til klare vækstmål.
- Vi vil gerne takke Hr. Heinrich for hans mange års vellykket forvaltning af vores virksomhed. Han har formået at øge den strategiske vækst i Nagel-Group med omkring 1 mia EUR, siger Marion Nagel, talskvinde for ejer-familien.
- Jeg er taknemmelig for den tillid, Nagel-familien altid har haft til mig. Mit ansvar for virksomheden har altid været min største prioritet. Da vores strategiskemål er blevet opnået, skal jeg nu dedikere mig til nye udfordringer, siger Bernhard Heinrich.