23948sdkhjf

Nemlig.com vil bringe pakker ud til danskerne

Direktør hos online-supermarkedet er klar til at overtage PostNords opgaver.

Online-dagligvarevirksomheden Nemlig.com står klar i kulissen til at overtage opgaven med at bringe pakker ud til danskerne, såfremt PostNord skulle beslutte sig for at opgive den del.

Det skriver Berlingske.

- Vi kører ud syv dage om ugen, og vi har det logistiske setup og IT-system, der skal til for at løfte opgaven hos virksomheder, der ønsker at tappe ind i vores setup. Vores vision er at skabe et bedre liv for danskerne og at blive den foretrukne leverandør af varer ind og ud af de danske hjem – det kan jeg se mange spændende muligheder i, siger direktør, stifter og medejer af Nemlig.com Stefan Plenge.

Til sommer kommer Nemlig.com, der lige har investeret i nyt logistikcenter og ny digital handelsplatform, med en ny femårig strategi, der blandet andet indbefatter samarbejde med virksomheder om at køre varer ud til danskerne.

Også hos Coop, der hidtil har brugt PostNord, som udbringer i deres online-koncept, ser adm. direktør Peter Høgsted intet til hinder for, at Nemlig.com kan overtage distributionsopgaven efter PostNord. Han kan sagtens se en model, hvor man stadig har sund konkurrence på varer, pris og service, men deler lastbil.

 Rettet 23. marts 2017, kl. 10:58

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111