23948sdkhjf

Revolutionerende betjening af kranen

Få optimale arbejdsforhold - styr kranen med VR-briller

Sidste år på Vestfyn Trækker messen kunne man prøve HIAB’s nye HiVision kransystem i en simulator. På Transport 2017 i Herning kom den "ægte vare:" Systemet var monteret på en svensk skovlastbil, som var med i Herning.

Alle med kran certifikat kunne få lov til at prøve at læsse og losse træstammer ved hjælp af to joysticks og et par Virtual Reality-briller, mens man sidder komfortabelt inde i førerhuset.

- På kranen sidder et kamera-hoved med seks kameraer, der optager omgivelserne i høj 3D-kvalitet, fortalte SAWO’s salgschef Søren Dünnweber.

- Ikke alene sørger systemet for, at chaufføren kan sidde varmt og sikkert inde i førerhuset, mens kranen betjenes. En anden fordel er, at systemet giver et bedre syn under svage lysforhold. Desuden er der ingen blindevinkler.

Dünnweber fortalte, at det første system allerede er solgt til en kunde i Danmark.

Artiklen er en del af temaet Transport 2017.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094