Plads til at stable to paller
Space Invader hedder et system, som tillader at stable to paller oven på hinanden og køre dem ind på lageret eller i en lastbil med en gaffeltruck.
Systemet har været to år undervejs og havde sin officielle premiere på Transport 2017 i sidste uge.
Det består af to stativer, som holder en palle på plads og tillader, at der bliver stablet en anden palle ovenpå. Hver palle kan veje op til 500 kg, så stativet kan samlet klare et ton.
- Udfordringen med transport af stykgods er de meget uensartede størrelser på godset. Det løser vi med Space Invader, som giver mulighed for at udnytte pallepladsen optimalt på lagerereolerne eller i lastbilen, siger adm. direktør Steen Frederiksen.
Artiklen er en del af temaet Transport 2017.