23948sdkhjf

DTL vil have SKAT til at opruste

SKAT skal ansætte flere medarbejdere til at kontrollere social dumping, lyder opfordringen fra DTL på baggrund af ny rapport.

Hver medarbejder i SKAT, der arbejder med social dumping, sikrer indtægter for staten på 4,6 millioner kroner. Det viser en ny rapport om resultaterne af den fælles myndighedsindsats på området.

På den baggrund kommer DTL - Danske Vognmænd nu med en klar opfordring til SKAT: Ansæt flere til opgaven og øg kontrollen.

- Hver medarbejder er jo sin vægt værd i guld. Med 4,6 millioner kroner i skatteindtægter for hver medarbejder (…) er der simpelthen ikke noget sagligt argument for at holde igen, siger administrerende direktør hos DTL, Erik Østergaard, i en pressemeddelelse.

Samlet set tjente indsatsen fra SKAT sig ind med 290 millioner kroner sidste år. Det er en fordobling i forhold til 2015 – og det på trods af færre kontroller. 

Ifølge Erik Østergaard er dét med til at underbygge, hvor mange sorte penge, der florerer, når så beskeden en indsats kan give så store indtægter til statskassen.

- Vognmandserhvervet har i årevis været hårdt presset. Enhver, der kører på de danske veje, eller som forvilder sig ind på en rasteplads, kan forvisse sig om antallet af udenlandske lastbiler. På rastepladserne og ved havnene bliver man hurtigt klar over, at udenlandske chauffører bor og lever i uger og måneder i Danmark, siger Erik Østergaard, der med sin opfordring henvender sig direkte til regeringen.

- Vi kan simpelthen slå to fluer med ét smæk: Øge indtægterne gennem øget kontrol – og samtidig sikre, at flere lovlydige danske virksomheder, der betaler løn, moms og skat, overlever og skaber beskæftigelse på ordnede forhold, siger Erik Østergaard.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.37