23948sdkhjf

Underholdning og flådestyring i ét

Forbedret chaufføroplevelse, lettere navigation og en mere effektiv flådeadministration er de største fordele ved Volvo Trucks’ nye infotainment-system.

Ved at kombinere førerhusets lyd- og underholdningsenhed med navigations- og flådeadministrationssystemerne har Volvo Trucks skabt et brugervenligt og fuldt ud integreret system, der styres via touchskærm, stemmestyring og ratknapper.

- Det nye system for serviceydelser og infotainment giver chaufførerne mulighed for virkelig at gøre deres arbejdsplads til deres helt egen, siger Anders Edenholm, projektchef i Volvo Trucks.

- De kan f.eks. lytte til deres foretrukne lokalstation, uanset hvor de befinder sig, og de har håndfri adgang til både deres private telefon og deres arbejdstelefon. Det er med til at skabe en forbedret og mere sikker køreoplevelse. Det gør det nemmere for chaufførerne at føle sig hjemme, når de er væk hjemmefra i længere perioder.

Det nye system gør det lettere og mere effektivt at håndtere opgaver. Navigationssystemet kan modtage en lang række forskellige inputs til rutevejledning, bl.a. ved at indtaste adresser eller koordinater eller blot trykke på kortet på skærmen.

Chaufførerne kan også få adgang til alle Dynafleet OnBoard-serviceydelser, herunder Kørehviletidssupport, Driver Coaching og Beskeder. For chaufførerne betyder det, at de får opdaterede oplysninger, som sikrer, at de altid kan bevare overblikket og træffe de bedste beslutninger i realtid. De kan også følge deres kørselsmønster og brændstofforbrug og se, hvor der er mulighed for forbedring.

- Da vi udviklede det nye system for serviceydelser og infotainment, gjorde vi det så let som muligt for chaufførerne at navigere og udføre deres opgaver, siger Anders Edenholm.

- Eftersom Dynafleet OnBoard og Navigation er integrerede, kan chaufførerne modtage beskeder med GPS-koordinater og på blot få sekunder begynde at navigere mod deres næste destination. Mere tid med begge hænder på rattet og blikket fokuseret på vejen betyder en mere sikker og produktiv chauffør.

Funktionerne i det nye system omfatter adgang til streamingtjenester som f.eks. Spotify, Deezer og TuneIn samt DAB og DAB+ (Digital Audio Broadcasting). Der er også knappen "tryk for at tale" på rattet til stemmestyring.

Det nye integrerede system til serviceydelser og infotainment kan fås ved bestilling af en ny Volvo FH, Volvo FM og Volvo FMX.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094