23948sdkhjf

Så er det officielt: RAL sejler til Aarhus

Aarhus Havn bliver Royal Arctic Lines basishavn. Rederiet forsøger at komme væk fra Aalborg før 2022

En epoke er slut. Efter 45 med Aalborg som basishavn forlader det grønlandske rederi Royal Arctic Line (RAL) Aalborg til fordel for Østjylland og Aarhus Havn. Beslutningen er truffet efter måneders forhandlinger, så den 20. juni valgte RAL at informere Aalborg Havn A/S om, at samarbejdet vil ophøre. Det oplyser RAL og Aarhus Havn.

Royal Arctic Line ser en stor fordel i Aarhus Havns globale rutenetværk. Desuden har rederiet i sit valg af fremtidig havn lagt vægt på, at Aarhus Havn har en betydelige kapacitet, en moderne containerterminal og den nødvendige vanddybde til rederiets nye containerskibe, som er bestilt til levering i 2019. Royal Arctic Line har indgået et samarbejde med det islandske rederi Eimskip, og samarbejdet indebærer bl.a. en fælles investering i de tre nye containerskibe.

- Med valget af Aarhus Havn som fremtidens havn i Danmark ønsker Royal Arctic Line at gøre operationen mere enkel og effektiv. Vore kunder får samtidig flere muligheder for at optimere logistikken, siger Verner Hammeken, CEO, Royal Arctic Line.

Hvornår sker det så?
Aalborg er ifølge aftalen RALs basishavn frem til 2022, og Aalborg Havn har tidligere slået en tyk streg under denne aftale. I november sidste år lød det også, at Aalborg Havn ville kræve en erstatning på 200 mio. kroner, hvis RAL skrottede havnen som basishavn i 2019.

RAL har nu inviteret Aalborg Havn til en forhandling om tiden før 2022, fremgår det af en pressemeddelelse fra rederiet.

Havnedirektør Jakob Flyvbjerg Christensen glæder sig over Royal Arctic Lines udmelding og tilvalg af Aarhus Havn:

- Vi er klar til at byde Royal Arctic Line velkommen fra den dato, de ønsker at indlede samarbejdet. Vi har faciliteterne til at håndtere det grønlandske stykgods, og vi har den nødvendige vanddybde til Royal Arctic Lines skibe,” siger Jakob Flyvbjerg Christensen.

Kilde: Kilde: Aarhus Havn, RAL og Aarhus Stiftstidende

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235