23948sdkhjf

3F: Sådan behandler man ikke mennesker

Forbundets medarbejdere på terminalen i Aalborg har nedlagt arbejdet efter nyheden om, at Royal Arctic Line rykker til Aalborg

Som en reaktion på dagens meddelelse om, at Royal Arctic Line ønsker at flytte virksomheden fra Grønlandshavnen i Aalborg til Aarhus, har 3Fs medlemmer og medarbejdere ved terminalen på havnen onsdag nedlagt arbejdet.

- Det drejer sig om cirka 65 terminalarbejdere, der gik hjem efter et møde onsdag morgen, fortæller Ole Nors, næstformand for Transportgruppen under 3F i Aalborg.

Han understreger, at han har gjort opmærksom på, at arbejdsnedlæggelsen er overenskomststridig. 

- Men jeg kan godt forstå, at de er utilfredse. Onsdag kunne de læse, at Royal Arctic Line vil flytte sine aktiviteter til Aarhus. Det er ikke en måde at behandle mennesker på, at de skal læse den slags i avisen, siger Ole Nors.

Næstformanden fortæller, at medarbejderne er dybt frustrerede.

- Man skal tænke på, at det drejer sig om gode, loyale medarbejdere, som har været ansat i mange år, og som nu står til at miste deres arbejde, forklarer Ole Nors.

3F-medarbejderne mødes igen torsdag morgen, hvor de tager stilling til, om arbejdet skal genoptages.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188