23948sdkhjf

Ny pulje skal forebygge højresvingsulykker

En bekendtgørelse om udmøntning af penge til kommunerne til forebyggelse af højresvingsulykker er nu underskrevet

En ny pulje skal være med til at forebygge højresvingsulykkerne - transportministeren Ole Birk Olesen har netop sat sin underskrift på bekendtgørelsen, der giver kommunerne mulighed for at søge støtte til forebyggende tiltag. Det vil være Vejdirektoratet, der skal forvalte pengene, og som skal modtage ansøgningerne fra kommunerne.

Det statslige tilskud kan ydes i 2017, så længe der er midler til rådighed inden for den afsatte ramme. Pengene blev afsat på finansloven for 2015 under en samlet reservationsbevilling på 40 mio. kr. for forskellige infrastrukturprojekter.

Penge fra puljen gives til sikring af kryds gennem forskellige vejforanstaltninger. Det kan for eksempel være tilbagetrukne stoplinjer, afkortede cykelstier, særlig lysregulering og markerede cykelfelter (cyklistbåse) og markering af cykelsti gennem krydset.

Præventiv virkning
Administrerende direktør i DTL Erik Østergaard hilser bekendtgørelsen velkommen, for der er meget, der stadig kan gøres, mener han:

- Jeg er ikke i tvivl om, at først og fremmest kampagner om korrekt adfærd blandt chauffører og cyklister har en præventiv virkning på de tragiske ulykker. Men dernæst er der rigtig mange kryds, som kan og bør sikres på en måde, så interaktionen mellem cyklist og chauffør bliver så optimal som mulig.

Vejdirektoratet vil ved vurderingen af ansøgningerne lægge vægt på antallet af cyklistulykker i det pågældende kryds – og naturligvis særligt hvad angår højresvingsulykker. Der vil også blive kigget på antallet af cyklister i krydset, der søges midler til, samt om der er særlige trafikale forhold – herunder skoleveje eller ruter for tung trafik, hvor risikoen er særlig stor.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078