23948sdkhjf

Transportrevolution kan være på vej til Danmark

Finsk selskab er klar til at investere millioner i smartere transport. Det offentlige åbner for udviklingen

København har alle forudsætninger for at blive et globalt udstillingsvindue for teknologien Mobility as a Service (MaaS), der spås at kunne revolutionere vores transportvaner. Sådan lyder det fra den fremadstormende finske tjeneste MaaS Global, der er klar til at investere millioner af euro i at udbrede tjenesten i hovedstaden.

- København vil være et af de mest prominente steder at komme i gang – det har potentialet til at blive en showcase for hele verden i forhold til at forandre mobiliteten, siger Sampo Hietanen, administrerende direktør for MaaS.

Selskabet udbreder i Helsinki, og snart også i Birmingham og Amsterdam, appen Whim, der samler alle kollektive og private trafiktjenester i én mobilitetsservice. Brugeren guides her frem til den mest bekvemme løsning for at komme fra A til B med diverse transportmidler, og betalingen foregår enkelt og automatisk gennem appen.

Den offentlige transportsektor herhjemme har set potentialet i teknologien, men har indtil nu været usikker på, hvor langt markedet var fremme. Det sjællandske trafikselskab Movia og Københavns Kommune bad i efteråret 2016 derfor potentielle tjenesteudbydere om at orientere om deres parathed og interesse i et eventuelt udbud. Nu konkluderer Movia, at markedet blomstrer, og derfor droppes tankerne om at et traditionelt udbud.

- Vi er sammen med andre mobilitetsudbydere som DSB og taxiselskaber helt enige om, at MaaS er vejen frem, og vi er nu sikre på, at markedet er klar til at levere. Det finske selskab er som alle andre velkommen i morgen, siger Anette Enemark, mobilitetschef i Movia.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) byder den nye teknologi velkommen og vil se på, om der er behov for politiske initiativer til at understøtte udviklingen.

Kilde: Politiken

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063