23948sdkhjf

Største godsmængde nogensinde i en dansk havn

Da containerskibet 'MSC Erica' på 19.224 TEU forlod Aarhus Havn den 22. juni, var der tale om det største anløb i Danmarkshistorien. Det skriver Aarhus Havn på sin hjemmeside.

I forbindelse med operationen blev der løftet cirka 3.600 containere over kaj - svarende til cirka 6.500 TEU – fra og til et enkelt skib.

Operationen blev gennemført på APMT-terminalen og forløb planmæssigt trods de rekordmængden.

- Siden årsskiftet har vi være inde i en meget positiv udvikling på containerområdet. Og mens det grønlandske Royal Arctic Line tirsdag kunne meddele, at rederiet fremover ønsker at benytte Aarhus Havn fremfor Aalborg, lagde MSC til kaj med den største godsmængde, vi nogensinde har set i Danmark, siger havnedirektør Jakob Flyvbjerg Christensen.

Han mener, at de stigende godsmængder både har en sammenhæng med de globale nøgletal, der også peger opad, men også at Aarhus Havn tager markedsandele i øjeblikket.

Kilde: Kilde: Aarhus Havn 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.206