Bøder til udenlandske lastbilchauffører
Den 13. og 14. juni 2017 foretog Tungvognscenter Syd målrettede kontroller af lastbiler ved den dansk-tyske grænse i Padborg. I alt 20 køretøjer blev kontrolleret, heraf var der manipuleret med otte af lastbilernes AdBlue-anlæg, der filtrerer forurenende NOx-gasser fra lastbilens udstødning.
- Vi fandt, at der var manipuleret med det lovpligtige anlæg på to lastbiler fra Polen, to fra Bulgarien, to fra Rumænien, en fra Litauen, samt en fra Holland, fortæller Stig Simonsen, der er politikommissær og leder af Tungvognscenter Syd.
Yderligere havde det hollandske vogntog overtrådt køre- og hviletidsreglerne. Det udløste bøder for 20.000 kr. En chauffør fra Litauen ikke havde medbragt en tilladelse til godskørsel. Han fik derfor en bøde på 5.000 kr. samt kørselsforbud ind til godskørselstilladelsen var fremskaffet.
Ingen af de udenlandske vognmænd ønskede sagerne indbragt for retten.
Tungvognscenter Syd har endnu ikke fundet AdBlue-manipulerede køretøjer, som er indregistreret på danske nummerplader.