23948sdkhjf

DTL: God idé med analyse af HH-forbindelse

DTL bifalder analyse af mulighederne for en forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg

Undersøgelsen af en ny brugerbetalt tunnel mellem Helsingør og Helsingborg får en varm modtagelse hos DTL - Danske Vognmænd og administrerende direktør Erik Østergaard.

Ifølge Erik Østergaard vil en fast HH-forbindelse således styrke Danmarks muligheder for at skabe vækst og velstand i erhvervslivet.

- I 2016 behandlede en bilateral dansk/svensk arbejdsgruppe trafikprognoser for person- og godstransport på henholdsvis vej og bane over Øresund. Blandt konklusionerne var, at der ved en ekstra forbindelse vil være væsentlige rejsetidsbesparelser og en øget integration af regionens nordlige del – samt en konstatering af, at der ikke er kapacitetsudfordringer, der ikke kan løses gennem investeringer på landsiden frem mod 2050. Det taler i sig selv for en nærmere analyse. På godssiden har eksempelvis danske vognmandsvirksomheder omfattende trafikker til Sverige, som kan lettes gennem en ekstra forbindelse, siger Erik Østergaard i en pressemeddelelse.

Udtalelsen kommer, efter Transport-, Bygnings- og Boligministeriet tirsdag kunne oplyse, at det i samarbejde med svenske myndigheder igangsætter en indledende strategisk analyse af en fast forbindelse mellem den danske og svenske by.

Den strategiske analyse skal omfatte både en ren vejforbindelse og en vej- og baneforbindelse for persontog. Udgangspunktet for analysen er, at en fast HH-forbindelse skal finansieres af brugerne, og der vil blive kigget på forskellige finansieringsmodeller – herunder EU-tilskud. Det gælder også nødvendige udvidelser af infrastrukturen på land, der skal undersøges nærmere.

Ring 5 er ikke en forudsætning for en fast HH-forbindelse og indgår ikke i projektet, forlyder det i Transport-, Bygnings- og Boligministeriets pressemeddelelse, som blev udsendt tirsdag.

Det forventes at tage tre år at gennemføre den strategiske analyse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078