23948sdkhjf

Stena Lines' nye færger er på vej

Bygningen af fire nye RoPax-færger til Stena Line er påbegyndt på værft i Kina. Færgerne bliver 50 procent større end standarden for RoPax-færger

Stena Lines nye Ro-Pax-færger er så småt på vej. I midten af august var der stålskæring på værftet AVIC Weihai Shipyard i Kina, som markerer starten på byggeriet af de fire færger.

Færgerne skal bruges til transport af biler og passagerer, og man regner med, de vil være 50 procent større end standarden for RoPax-færger.

- De nye færger vil være blandt de mest energieffektive i verden med cirka 25 procent lavere CO2-emissioner pr. lastenhed sammenlignet med tilsvarende RoPax-færger. Stena Lines mål er at være førende inden for udviklingen af bæredygtighed i rederibranchen og at sætte en ny industristandard med hensyn til drift, emissioner og konkurrencedygtighed. Færgerne vil gøre brug af traditionelt brændstof, men kan ombygges til brug af gas, siger administrerende direktør i Stena Line, Niclas Mårtensson i en pressemeddelelse.

Færgerne får en kapacitet på 1000 passagerer og 120 personbiler og skal operere mellem Irland og England. De bliver leveret i 2019 og 2010. Stena Lines kontrakt har en option på yderligere fire færger af samme slags.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062