23948sdkhjf

Direktørskifte i Nyscan

Claus Hoffmann forlader den sjællandske lastbilforhandler

Adm. direktør Claus Hofman for den velkendte lastbilleverandør Nyscan a/s, har besluttet at sende stafetten videre. Det bliver Frank Lundberg, salgs- og kommerciel direktør i Nyscan Biler a/s, der tager stafetten.

Det sker formelt på fredag den 8. september, hvor Frank Lundberg indtræder i stillingen som adm. direktør i Nyscan-koncernen. Direktørskiftet sker efter gensidig aftale med Nyscans bestyrelse og er helt udramatisk.

- Jeg har haft 36 gode og spændende år i Nyscan, heraf de seneste 28 år som adm. direktør. Det har været et privilegium at stå i spidsen for denne virksomhed i så mange år, men nu er det tid til at sende stafetten videre, siger Claus Hofman.

- Jeg kan med stolthed se tilbage på den udvikling og de resultater, som Nyscan har opnået. Fra at have været to små, lokale lastbilforhandlere har virksomheden udviklet sig til i dag at være totalleverandør for transportbranchen i hele Storkøbenhavn, på Midt- og Sydsjælland samt Lolland-Falster, tilføjer han.

Frank Lundberg
Det er en erfaren mand, som Claus Hofman nu overlader roret til. Frank Lundberg kom til Nyscan Biler fra en stilling som nordisk operations director for TIP Trailer Services, hvor han havde ansvaret for hele driftsområdet i de fire nordiske lande med 14 filialer og værksteder.

Inden da varetog han en række direktør-stillinger hos blandt andet Leaseplan, ALD Leasing og Nordania med bredt top- og bundlinjeansvar.

Frank Lundberg har desuden suppleret sin erfaring fra trailer- og leasingbranchen med en Executive MBA fra Henley Management College i England.

Scania og Iveco
Nyscan råder i dag over fire store lastbilanlæg og er Scania servicepartner i Roskilde, Køge, Vordingborg og Sakskøbing.

Nyscan Biler er Iveco-forhandler med moderne vare- og lastbilanlæg i København, Glostrup og Roskilde.

I alt beskæftiger Nyscan-koncernen 125 medarbejdere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094