Lovændring sætter alle sager om køre- og hviletid på pause
Anklagemyndigheden sætter alle sager om overtrædelse af færdselslovens køre- og hviletidsbestemmelser i bero, oplyser Rigsadvokaten.
Loven på området er blevet ændret, og det er nødvendigt med en ny it-løsning hos politiet for at kunne behandle sagerne korrekt.
- Der vil stadig blive rejst sigtelser for overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne i den mellemliggende periode. Sagerne vil dog først blive ført og afgjort, når it-løsningen er klar, og lovændringen er trådt i kraft, siger statsadvokat Jens Røn fra Rigsadvokaten.
Jens Røn oplyser, at der i 2015 og 2016 årligt er rejst i omegnen af 6700 sigtelser vedrørende køre- og hviletidsreglerne
Allerede ved vedtagelsen af loven tog man højde for, at det it-mæssige ikke var på plads. Derfor træder loven først i kraft, når Transportministeriet siger til. Og det sker først, når den nye it-løsning er på plads.
Den nye it-løsning skal udvikles i regi af Rigspolitiet. Den forventes at ligge klar til maj.
Køre- og hviletidsbestemmelserne sætter rammer for, hvor længe og hvor ofte lastbil- og buschauffører skal holde pause.
Lovændringen på området skete i maj i år i forbindelse med andre ændringer af færdselsloven. I den forbindelse blev det nuværende straffesystem ændret.
Ifølge Jens Røn vil det ikke kunne lade sig gøre at registrere en dom efter de nye regler i de eksisterende it-systemer. Det er en del af problemet.
Derfor var det meningen, at sager om køre- og hviletid indtil videre skulle behandles efter de gamle regler.
Men i flere tilfælde har domstolene valgt at udsætte sager om køre- og hviletid på grund af lovændringen.
Retterne ville ikke være med til at behandle sager efter gamle regler, når Folketinget allerede havde vedtaget, at nye skulle træde i kraft.
Ved lovændringen i maj blev der ændret på straffene over for chauffører og vognmænd. Blandt andet skal der fremover ses med mildere øjne på overtrædelser, som skyldes sjusk og forglemmelser.
Derudover skal der også sættes et loft over bødestørrelserne. Der har nemlig været eksempler på bøder, der har været så store, at de har været decideret urimelige, lød det i bemærkningerne til lovforslaget.
Formålet med lovændringen var blandt andet, at overtrædelsens grovhed i højere grad end tidligere skal have betydning for straffen.
/ritzau/
Kilde: /ritzau/
