23948sdkhjf

Usikkerhed om varebilers afgift

Aftalen om lavere registreringsafgift for personbiler gør varebiler dyrere. Det skal justeres, lover aftalepartierne.

Nye varebiler vil ikke komme i klemme i de nye bilafgifter, lover VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti. De fire partier ved bare ikke endnu, hvordan varebilafgifterne skal justeres for at neutralisere forhøjelserne af den grønne ejerafgift, som er en konsekvens af de nye bilafgifter, der trådte i kraft den 3. oktober.

- Varebilerne skal nok blive friholdt for stigningen; men vi har ikke lagt os fast på hvordan. Det klarer vi senere, siger skatteordfører Louise Schack Elholm (V).

Målet er en justering, der holder afgifterne uændrede for varebiler. Man får vente at se, om der menes varebiler under ét, eller om den enkelte varebil skal koste det samme efter som før skæringsdatoen, som er den 3. oktober 2017.

Sanering af sikkerhedsfradrag samt forhøjelse af tillæg og grænser for dårlig brændstoføkonomi i registreringsafgiften er årsagen til, at varebiler risikerer at blive dyrere i modsætning til personbiler.

Dyrere årsafgift
Den grønne ejerafgift forhøjes med 500 kroner årligt på de eksisterende trin.

Dernæst forhøjes grænsen for dårlig og god brændstoføkonomi med fire km, så den er 22 km/l for dieselbiler og 20 km/l for benzinbiler. Fradraget for hver km herover er uændret 4000 kroner, mens tillægget for under øges fra 1000 til 6000 kroner.

Registreringsafgiften af varebiler op til 4 ton er i dag 50 procent af værdien over de første 18.100 kroner. Den er ikke ændret i bilaftalen, som nedsætter købsafgiften til 85 procent for personbiler op til 185.000 kroner.

Vejafgift i 2020
Dansk indregistrerede vare- og personbiler vil også blive kompenseret for vejafgiften, som indføres i 2020 efter tysk model.

Her kender man heller ikke metoden til at lette afgifter andre steder. Erfaringerne fra Tyskland tilsiger, at EU-kommissionen skal godkende metoden. Det er åbenlyst, at den danske vejafgift (vignette) er rettet mod udenlandske køretøjer, der slider gratis på asfalten.

Motorvejsmærkaten vil koste omkring 1000 kroner om året. Man kan også købe en vignet for 10 dage eller to måneder. Her siger aftalepartierne endnu ikke noget om priser.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095