23948sdkhjf

Vanvittigt: Tyve plyndrer lastbil med 80 km/t

Det er ikke en Hollywood-film: Postnord tager pakketyve på fersk gerning

Tyveri af gods er et stort problem indenfor transport- og logistik. Og tyvene bliver mere og mere opfindsomme.

Det viser blandt andet denne video, som Postnord Sverige har delt på sin Youtube-kanal.

I videoen ses tyve i færd med at plyndre en lastbil for værdier - vel og mærke efter, at de har skaffet sig adgang til lastrummet fra kølerhjelmen af en bagvedkørende bil. Alt sammen med 80 km/t.

Det lykkedes, i tæt samarbejde med det svenske politi, at pågribe tyvebanden. Postnord deler videoen i håb om, at offentliggørelsen kan være med til at skærpe opmærksomheden på vejene, så øvrige billister vil gribe ind og kontakte politiet såfremt de måtte blive vidner til dette fænomen på dansk jord.

Postnord oplyser desuden, at man arbejder på sikringstiltag, der skal forhindre tyvene i at benytte metoden, som ses i videoen.

Artiklen er en del af temaet Video.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078