Kortløs betaling for diesel
Hvert år bruger de danske vognmænd millioner af kroner på at bekæmpe dieselsvind og -tyverier. Det er et problem, der efterhånden er blevet vendt og drejet et utal af gange, men som branchen endnu ikke har formået at komme til livs endnu, selv om der er implementeret forskellige løsninger og foranstaltninger.
Nu vender energiselskabet YX Erhverv tingene på hovedet.
- Ja, vi ryster posen og tænker mere teknologisk, forklarer adm. direktør Claus Gottlieb, YX Erhverv. Vores nyeste tiltag er den kortløse betaling.
- Med kortløs betaling har vi tænkt mere teknologisk. Vi har nemlig fjernet det største problem i de gentagne svindlerier, nemlig kortet selv.
- I stedet har vi introduceret betaling over chaufførenes telefoner med et kodesystem - en slags "mobile pay" til transportbranchen.
Sværere at misbruge kortet
Hvis tyvene ikke har et kort at stjæle, men derimod skal have fat i en låst, personlig telefon, bliver det forhåbentligt også sværere for dem at misbruge virksomhedens brændstofkonto.
- Vi har forsøgt at sætte os i kundens sted og forstå problemets alvor på en ny måde, siger Claus Gittlieb.
- Hvor kan vi ændre på tingene? Hvad skal der til for at gøre tyverierne endnu mere besværlige, hvis helt ikke umulige?
- Vi ønsker det bedste for vores kunder, og dieseltyverier betyder hver dag store besværligheder for dem. Derfor tror vi på, at den kortløse betaling kan være en af metoderne, der skræmmer tuvene væk.
Teknologi som våben
- Samfundets udvikling har efterhånden vist os, at sikkerhed og teknologi går hånd i hånd. Derfor er det også på tide, at vi introducerer en mere teknologisk tilgang til transportbranchen.
- Ligesom tyvene bliver bedre til at finde huller i systemerne, skal vi også blive bedre til at opruste os selv i kampen mod dem.
- Hvis teknologi kan styrke os i at hjælpe kunderne, er der efter min overbevisning ingen undskyldning for ikke at gribe den chance.
- Lad os derfor i fællesskab bekæmpe dieselsvindet og bruge teknologi som våben mod tyvene. Kun på den måde kan vognmændenes hverdag blive nemmere og mere bekymringsfri, slutter direktøren.