23948sdkhjf

Ny direktør for Center for Logistik og Samarbejde

Center for Logistik og Samarbejde (CLS), et selvstændigt videnscenter i Aalborg Havn-koncernen, præsenterer ny, stærk profil på direktørposten.

Det er den 56-årige Frans O. Høyer, der fremover fører an, når den nyeste viden inden for logistikløsninger og forretningsmodeller skal implementeres i såvel private som offentlige virksomheder og organisationer i det danske havnesystem.

Den rette mand til jobbet
Det er ikke tilfældigt, at valget faldt på netop Frans O. Høyer.

- Frans har solid erfaring med ledelse og udvikling af innovative, vidensbaserede organisationer. Og han har med stor succes bidraget til en positiv udvikling i en række virksomheder og styrket lokal og regional erhvervsudvikling. Vi er overbeviste om, at han er den helt rette mand til at styrke det spirende samarbejds- og vidensmiljø mellem danske havne, siger Jesper Raakjær, bestyrelsesformand hos CLS.

Erfaren innovatør
Frans O. Høyer har de seneste år drevet egen konsulentvirksomhed. På hans CV står endvidere stillinger som blandt andet direktør hos Dansk Skaldyrcenter, Erhvervschef på Mors, Marketingchef hos Alfa Laval, Markedschef hos Lego samt Erhvervs- og Eksportkonsulent i Vejle Erhvervsråd. Derudover er Frans O. Høyer ekstern lektor på Aalborg Universitet.

Fokus på udvikling
Hovedpersonen selv har også store forventninger til de nye udfordringer.

- CLS er et dynamisk videnscenter for logistik og samarbejde, og jeg glæder mig rigtig meget til at blive en del af det spændende og nytænkende projekt. Ja, i det hele taget til at få mulighed for at bidrage til udviklingen i den danske havnesektor og havnerelaterede virksomheder, siger Frans O. Høyer.

Frans O. Høyer tiltræder som direktør hos Center for Logistik og Samarbejde den 1. januar 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078