Nye chefer til to danske Volvo Truck Centre
Truck Center cheferne har det overordnede ansvar for reservedele og værksted i deres Volvo Truck Center filial og er dermed garant for, at alle kunder fortsat oplever en ensartet god kundeservice i alle dele af forretningen.
Jens Ellung tiltrådte i Volvo Truck Center Taastrup 1. oktober. Han har en baggrund i lastvognsbranchen senest fra Nyscan som servicechef for Nyscans Iveco-afdeling. Før det har Jens været afdelingsleder for KH Onestop A/S i Brøndby og Lastas i Greve.
Thomas Knudsen har været hos Volvo Truck Center Aarhus siden 1997 og har siden 2013 haft rollen som værkfører. Han indtog stillingen som Truck Center chef pr. 1. december.
Volvo Truck Center består af 270 medarbejdere fordelt på 7 filialer i Hillerød, Taastrup, Aarhus, Randers, Ålborg, Holstebro og Viborg. De er ansvarlige for salg og service af Volvo Trucks og Renault Trucks.