VIDEO: Kæmpedronerne kommer
Større droner betyder farligere droner, og derfor har Aalborg Universitet fået en ny kæmpedrone, for at kunne forske i de store droner. Se video nederst i artiklen.
Den nye drone på dronelaboratoriet i Aalborg er godt halvanden meter lang og en halv meter høj og ligner mest af alt en helikopter, der er krympet lidt i vask. Med en løfteevne på lidt over 35 kilo er den et godt bud på, hvordan fremtidens kæmpedroner kommer til at se ud. Det skriver Aalborg Universitet i en pressemeddelelse.
- Store droner som den vi nu har indkøbt, opfører sig i sagens natur noget anderledes end de små. Vi har brug for mere viden om dem, så vi kan finde ud af, hvilken rolle de skal spille i fremtiden og hvilke regler der skal gælde for dem, siger lektor Anders la Cour-Harbo, der forsker i droner ved Aalborg Universitets Institut for Elektroniske Systemer.
Fremtidens færdselslov for droner
Droner på over 25 kilo kræver træning og særlige tilladelser udover den lovpligtige dronelicens for at kunne bruges. Selv om de i princippet bliver styret på samme måde som mindre hobbydroner, kan kæmpedronerne potentielt gøre stor skade på mennesker og materiel, hvis de kommer ud af kontrol. Derfor kræver det en særlig dispensation fra Trafik, Bygge- og Boligstyrelsen inden hvert eneste take-off.
- Indtil nu har vi primært forsket i, hvordan droner er stabile i luften, hvordan de undgår at falde ned når det blæser og hvordan de selv kan finde ud af at flyve. Men de store droner skal interagere med omgivelserne på en ny måde – både i forhold til anden lufttrafik, men også med mennesker på jorden, hvis de skal bruges til at dele pakker ud. Det er der kun begrænset viden om i dag, og det er blandt andet det, vi skal forske i med den store drone, siger Anders la Cour-Harbo.
Flyvende antenner og lasere
Udover at bruges til forskning i droner, skal den flyvende vægtløfter også bidrage til viden på andre områder. Den skal blandt andet bruges til at teste hvordan signaler til mobiltelefoner opfører sig, hvis telefonen ikke befinder sig på landjorden, men i stedet hænger 100 meter oppe i luften og bruges til at kommunikere med en drone.
- Med den nye drone kan vi flyve forskellige mobiltelefonantenner op i normal droneflyvehøjde sammen med en masse måleudstyr. Det er temmelig tungt, så den slags forsøg har vi ikke kunnet lave før nu, siger Anders la Cour-Harbo.
Dronen er også stærk nok til at kunne bære en såkaldt green laser, som bl.a. kan bruges til nøjagtig opmåling af bunden i søer. Laseren vejer så meget at den normalt skal flyves rundt med et bemandet fly, men med kæmpedronen bliver teknologien langt mere tilgængelig for forskerne.
Regler skal følge med tiden
Anders la Cour-Harbo har tidligere rådgivet trafikmyndighederne om reglerne for droneflyvning i Danmark. Han er ikke i tvivl om, at de store droner om få år ikke længere vil være et særsyn i luftrummet.
- Det kan dels være til transport, men det kan også være til opgaver, hvor en drone fx skal flyve 200 km for at inspicere luftledninger. Der er nogle begrænsninger på de små droner, som ikke er på de store. Derfor tror jeg vi kommer til at se flere af dem. Den store fordel ved droner i forhold til bemandede fly er at de kommer i alle størrelser, så man kan vælge en, hvor størrelsen passer til opgaven, siger Anders La Cour-Harbo
Det afgørende for kæmpedronernes kommercielle gennembrud er dog, at lovgivningen kommer på plads, fastslår han.
