23948sdkhjf

Stærkt samarbejde omkring Årets Opbygning 2018

Transport 2019 og Vestfyn Trækker er gået sammen om kåringen af Årets Opbygning i 2018

Et samarbejde mellem Transport 2019 og Vestfyn Trækker gør det muligt for fjerde år i træk at afholde konkurrencen Årets Opbygning, hvor landets opbyggere har mulighed for at indstille deres mest funktionelle og innovative opbygninger til bedømmelse.

Kåringen afholdes i 2018 på Vestfyn Trækker, men den kommer til at foregå fuldstændig på samme måde, som når den hvert andet år afholdes på transportmessen i MCH Messecenter Herning. Transportmessen afholdes igen den 21. - 23. marts 2019, men man ønsker, at kåringen skal være en årlig begivenhed, og MCH Messecenter Herning har derfor indgået et samarbejde med Vestfyn Trækker om afholdelsen.

- Der findes mange dygtige opbyggere rundt omkring i Danmark, og dem vil vi gerne være med til at synliggøre. Derfor ønsker vi at fastholde kåringen af Årets Opbygning som en årlig begivenhed. Da transportmessen i Herning afholdes i ulige år, glæder det os at kunne samarbejde med Vestfyn Trækker om afholdelsen af kåringen i lige år, fortæller Nikolaj Jørgensen, projektleder for Transport 2019 i MCH A/S.

Samarbejdet vækker ligeledes glæde hos VBG Group Sales A/S, som står bag Vestfyn Trækker:

- Kåringen af Årets Opbygning var en stor succes på Vestfyn Trækker i 2016. Vi glæder os til at gentage succesen og endnu engang give de besøgende mulighed for at stemme på deres favorit blandt de tre opbygninger, dommerne har udvalgt, siger Susanne K. Fischer, projektleder for Vestfyn Trækker hos VBG Group Sales A/S.

Fokus på faglighed
Et erfarent dommerpanel med en bred vifte af faglige kompetencer vil som de foregående år gennemgå alle indstillede opbygninger og udvælge de tre finalister ud fra blandt andet funktionalitet, innovation og godt håndværk. Alle indstillede opbygninger vil stå på udstillingen og give publikum rig mulighed for at komme helt tæt på og stemme på deres favorit i finalen.

Årets Opbygning 2018 afholdes på Vestfyn Trækker 25.-27. maj 2018, og vender tilbage til transportmessen i MCH Messecenter Herning 21.-23. marts 2019.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078