23948sdkhjf

Udsigt til højere fartgrænse for lastbiler

Regeringsblokken forbereder en forhøjelse af hastigheden for lastbiler på landevejene til 80 km/t

Til sommer kan lastbiler køre 80 km/t på almindelig landevej, hvis det står til transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V). I dag er højeste tilladte hastighed 70 km/t på landets landeveje.

- Jeg forventer, at vi i løbet af første halvår 2018 får det på plads, siger han.

- Det kræver en lovændring, og vi arbejder hårdt sammen med transportminister Ole Birk Olesen (LA) på at finde en konkret model for en generel forøgelse af hastigheden for lastbiler på landevejene til 80 km/t.

Begrundelsen er først og fremmest øget trafiksikkerhed. Ifølge Kristian Pihl Lorentzen sker mange trafikulykker på landevejene ved overhalinger, og man undgår mange overhalinger, hvis lastbiler får mulighed for at følge trafikken på landevejene.

Mere glidende trafik
- Mange vognmænd efterspørger en højere fart, fortsætter trafikordføreren fra Venstre.

- Det giver trafiksikkerhedsmæssigt god mening, at lastbiler kan følge trafikken på landeveje, men det koster bøder i dag. Man kan bevare de n nuværende hastighedsgrænse på 70 km/t på visse kommuneveje med særlige farlige forhold.

- Der bliver dog ikke tale om, at lastbiler får lov at køre stærkere end 80 km/t, selv om hastighedsgrænsen for personbiler sættes yderligere op, slår Kristian Pihl Lorentzen fast.

I finansloven er der afsat 94 millioner kroner til en opgradering af udvalgte landeveje til 90 km/t, mens der også skal opdraderes 70 km motorvej til 130 km/t. Pengene skal fortrinsvis bruges til at etablere rumleriller, fælde vejtræer og opsættes autoværn.

Hængeparti fra 2015
Ændringen af fartgrænsen for lastbiler til 80 km/t på almindelige landeveje er et hængeparti fra 2015, da hastigheden for lastbiler på ringveje i byområder blev sat op fra 50 til henholdsvis 60 og 70 km/t. Det skete for at lastbiler kunne følge med personbilstrafikken.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063