Vognbaner skal være smallere
Ole Birk Olesen har bedt Vejdirektoratet om at udarbejde en plan for, hvordan man ved hjælp af smallere vognbaner kan gøre plads til et ekstra spor på udvalgte dele af det eksisterende motorvejsnet - uden det går udover trafiksikkerheden.
Flere og flere biler begynder efterhånden at kunne holde vognbanen selv med det såkaldte Lane Keeping Assistance - (LKA). Samtidig er teknologien mere sikker, end når vi mennesker selv skal holde bilen på vognbanen.
Derfor gør teknologien det muligt, at biler kan køre på en smallere vognbane, uden at det går ud over trafiksikkerheden. Vejdirektoratet har på den baggrund undersøgt mulighederne for at skabe plads til en ekstra, men smallere vognbane på motorvejene.
Ekstra smalt spor
Ifølge Vejdirektoratet er det på nogle motorveje muligt at etablere et ekstra smalt spor. Som udgangspunkt skal motorvejen have 6 spor – det vil sige tre spor i hver retning. Hvis man eksempelvis anlægger et fjerde spor på en motorvej, der i dag er tre-sporet, vil kapaciteten på vejen øges med 33 procent – og det kan gøres til en brøkdel af prisen i forhold for til at lave egentlige vejudvidelser, hvor vejen skal gøres bredere for at få et ekstra spor.
Det er almindeligt, at vognbanerne på motorvejene er 3,5 meter brede, men 99 procent af alle personbiler er under 2,1 meter brede. Producenter har til Vejdirektoratet oplyst, at biler med LKA kan køre forsvarligt på baner, der 2,5 meter brede.
Det giver helt nye muligheder for at lave smallere vognbaner, som kan give plads til flere biler på samme strækning.
Væk med kritisk trængsel
Det er nogle muligheder, som transportminister Ole Birk Olesen mener, man skal gribe.
- Den nye teknologi i bilerne indeholder spændende perspektiver for at afhjælpe problemer med kritisk trængsel på flere motorvejsstrækninger herhjemme. Vi mener derfor, at vi skal have undersøgt, hvordan vi kan udnytte de nye teknologiske muligheder, som kan sikre en bedre mobilitet i samfundet, siger Ole Birk Olesen og fortsætter:
- Derfor har jeg bedt Vejdirektoratet om at udarbejde en plan for, hvordan vi - uden at gå på kompromis med trafiksikkerheden - kan udnytte bilernes nye muligheder for selv at holde vognbanen, så vi kan få etableret forsøg med smallere vognbaner på udvalgte strækninger af motorvejsnettet.
- Samtidig skal Vejdirektoratet undersøge, om de smallere vognbaner kan være en mulighed generelt og ikke bare for biler med den nye teknologi.
Vejdirektoratet skal også afklare, hvordan smalle vognbaner kan indpasses i færdselsloven, og hvordan sporene for de særlige LKA-baner skal afmærkes. Samtidig skal det overvejes, hvordan der skal kommunikeres til de øvrige trafikanter, herunder udenlandske trafikanter.
Kan spare millioner
Vejdirektoratet har set på en konkret strækning på Holbækmotorvejen, hvor deres vurdering er, at der kan etableres et ekstra smalt spor for 3,8 millioner kroner pr. km. Her handler det mest af alt om ny afstribning, nye skilte og flytning af nogle dræn.
Det er væsentligt billigere end en egentlig udvidelse af vejen, hvor broer og tilslutningsanlæg skal ombygges.
Til sammenligning kostede udvidelsen med et ekstra spor på Køge Bugt Motorvejen cirka 150 millioner kroner pr. km.
Eksempler fra Holbækmotorvejen
På Holbækmotorvejen vil det ifølge Vejdirektoratet betyde bedre fremkommelighed på grund af mulighed for højere hastighed: Hvor man i 2020 uden et LKA-spor i gennemsnit vil køre 94 km/t i myldretiden mod Roskilde, vil man ved at etablere et dedikeret spor kunne øge hastighederne for personbiler til hhv. 102 km/t i de blandede spor og 110 km/t i LKA-sporet.
I 2025 vil der kun kunne køres 88 km/t uden et LKA-spor, hvorimod der vil kunne køres 108 km/t i både de blandede spor og LKA-sporet. Gevinsten afhænger dels af, hvor meget trængsel, der er på vejen, og dels af, hvor stor en andel af bilerne der har LKA.
