23948sdkhjf

Vind i sejlene for rederiernes eksport i 2017

Optimismen breder sig i rederierne, der forventer fortsat fremgang i 2018, efter at dansk søfart vendte den nedadgående kurve sidste år

Efter et hårdt 2016 var der igen vind i sejlene for søfartens eksport. En fremskrivning af eksporttal for fjerde kvartal 2017 viser en eksport for hele året på cirka 190 mia. kroner. Det er en fremgang på godt 20 mia. kroner i forhold til 2016.

I 2018 forventer rederierne, at væksten vil fortsætte den positive fremgang fra 2017, ifølge Danske Rederier.

- Det er positivt, at tallene for 2017 peger på en øget vækst set i forhold til sidste år, hvor der var et stort dyk. De seneste fire kvartaler har væksten være stødt stigende, og det peger på, at der er kommet vind i sejlene for rederiernes eksport, efter de dykkede i 2015 og 2016, siger Jacob K. Clasen, direktør for erhvervspolitik og analyse i Danske Rederier. 

Tro på mere af det samme i år
Estimatet er baseret på rederiernes indberetninger til Danske Rederier. Og rederierne ser positivt på eksportmarkedet i 2018. Det viser en rundspørge blandt topcheferne i de danske rederivirksomheder, hvor 26 topchefer har besvaret undersøgelsen. Her var der bred enighed om optimisme for branchen, hvor 22 af de 26 topchefer forventer at se øget vækst i omsætningen i det kommende år. 

- To tredjedele af rederiernes eksport går til lande uden for EU. Vi er derfor meget afhængige af udviklingen i verdenshandelen, som glædeligvis har pil opad for tiden. Det har klart haft en betydning for, hvordan rederierne ser på de kommende 12 måneder. Rederierne har også tilpasset sig de seneste års marked, så de er godt rustet til fremtiden, men der er stadig et stykke op til de høje eksporttal vi så i 2014, siger Jacob K. Clasen.  

Bag om undersøgelsen
De i alt 26 topledere, der har besvaret undersøgelsen, repræsenterer godt 79 pct. af den danskflagede flåde.

Undersøgelsen er en del af den halvårlige undersøgelse, som gennemføres i regi af Danske Rederiers Rederipanel.

Besvarelserne er givet i perioden 2. november – 15. november 2017.

 

Kilde: Danske Rederier

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079