23948sdkhjf

Direktør: Sådan skal Super Dæk Service udvikle sig

Peter Skriver tiltrådte som ny adm. direktør i dæk- og værkstedskæden Super Dæk Service i juli 2017. Nu varsler han flere afdelinger og større fokus på kernekompetencer.

Peter Skriver har mere end 25 års erfaring med virksomhedsledelse. I juli 2017 blev han udnævnt til adm. direktør i Super Dæk Service efter en årrække som først regionschef og siden salgs- og eftermarkedschef i samme virksomhed.

Han er således særdeles velbevandret i SDS-regi, og selv om opgaverne nu har en mere tung og ledelsesmæssig karakter, hilser han de nye udfordringer velkommen og er fast besluttet på at gøre en mærkbar forskel.

- Vi er en stærk spiller på markedet for alle typer dæk til tunge erhvervskøretøjer som lastvogne, busser samt landbrugs- og entreprenørmaskiner. Vores salgsteam sætter yderligere fokus på det voksende transportbehov og øger vores konkurrencekraft på flere parametre såsom skræddersyede totalløsninger, der matcher de enkelte kunders behov med hastighed, kvalitet og købmandskab for øje, udtaler Peter Skriver.

- På privatmarkedet vil vi satse endnu mere for at blive den fortrukne samarbejdspartner, ikke kun på dæk, men også på autoservice. Vi investerer det nødvendige i uddannelse, udstyr og markedsføring, fordi vi én gang for alle gerne vil fastslå, at vi også er et "super-værksted."
 
Flere afdelinger

Med kunden i centrum er det Peter Skrivers mål, at der konstant skal arbejdes på udvikling af organisationen.

- Vi skal altid være parate til at modsvare de konstante krav, som markedet stiller, siger han.

- Super Dæk Service vil gerne øge graden af "convenience." Det vil sige, at det altid skal være nemt at komme i kontakt med Super Dæk Service. Ventetiden skal være minimal, og det skal være let at booke tid til for eksempel dækskifte.

Det betyder, at flere afdelinger vil dukke op på landkortet, og vi i fremtiden vil rykke endnu tættere på kunderne, siger direktøren.

- Ideelt set skal alle kunne køre forbi en Super Dæk Service på vej hjem fra arbejde, hvis de har brug for det. Og her vil flere - og mere spredte - afdelinger betyde mere bekvemmelighed for vores kunder, ligesom det vil give et bedre flow i de travle perioder. Vi vil være branchens bedste, men det er kunderne og ikke kun os selv, der skal synes dette. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079