23948sdkhjf

Blue Water Shipping holder vejret på Lindø

En af logistik-koncernens gode kunder på Lindø har skåret kraftigt ned.

Stålgiganten Bladt Industries har været nødt til at afskedige 80 medarbejdere i sin Lindø-afdeling. Det sker, fordi man nu leverer det sidste såkaldte jackup-fundament til Beatrice-havmølleparken, og umiddelbart er der ikke flere ordrer i bogen hos virksomhedens fynske afdeling.

Det breder sig også til underleverandørerne, skriver Fyens.dk.

Blandt de virksomheder der har nydt godt af Bladts succes er Blue Water Shipping, der har udført en del transportopgaver for stålgiganten på Lindø.

- For selvfølgelig får det betydning for os, når Bladt må skære ned på aktiviteterne herude, men jeg kan ikke sige konkret, om det vil betyde fyringer hos os endnu, for det ved vi ikke noget om, siger Kim Thygesen, leder af Blue Water Shippings Lindø-afdeling, til Fyens.dk.

Logistik-koncernen har allerede afskediget fire medarbejdere på Lindø i slutningen af 2017, men det er ikke direkte relateret til nedskæringerne hos Bladt, understreger Kim Thygesen.

Originalartikel: https://www.fyens.dk/erhverv/Nedgang-hos-staalgigant-Ordretoerke-hos-Bladt-rammer-underleverandoerer/artikel/3218732

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094