23948sdkhjf

Vejle Havn: Efterforskning stoppet i sag om brud på tavshedspligt

Politiet har standset efterforskningen i en sag om et muligt brud på tavshedspligten i forbindelse med sagen om muligt misbrug af offentlige midler på Vejle Havn

Sydøstjyllands Politi har som en del af en større sag om muligt misbrug af offentlige midler på Vejle Havn efterforsket en sag om brud på tavshedspligten. En eller flere personer skulle have videregivet en hemmeligstemplet medarbejderrapport om det eventuelle misbrug til DR P4 Trekanten.

Efterforskningen er nu standset, da Sydøstjyllands Politi har fundet, at der ikke vil kunne rejses sigtelse i sagen. Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.  

Sydøstjyllands Politi har under efterforskningen ikke fundet tekniske beviser eller andet, der kan pege i retning af at identificere en gerningsmand, som kan have videregivet den interne rapport.

Desuden vurderer Sydøstjyllands Politi, at yderligere efterforskning ikke kan forventes at frembringe tilstrækkelige beviser til at danne grundlag for at rejse en sigtelse i sagen.

Baggrund

Sydøstjyllands Politi modtog den 9. oktober 2015 en anmeldelse fra Vejle Kommune vedrørende Vejle Havn. Sagen blev anmeldt af Vejle Kommune på baggrund af en revisionsrapport fra PriceWaterhouseCoopers (PwC). Anmeldelsen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en personkreds med tilknytning til Vejle Havn måtte have begået strafbare forhold i forbindelse med administrationen af havnens økonomi i forhold til afholdte udgifter til gaver, rejser og andet. 

På den baggrund indledte Sydøstjyllands Politi efterforskning i sagen med henblik på at afdække, om et antal personer med tilknytning til ledelse og administration af Vejle Havn måtte have begået strafbare forhold. 

Efter en længerevarende efterforskning rejste Sydøstjyllands Politi tiltale mod en tidligere havnechef i Vejle Havn. Tiltalen omhandlede 16 forhold til en samlet værdi af ca. 21.500 kr. I sagen blev der samtidig undersøgt en lang række andre forhold, hvor der imidlertid ikke blev fundet grundlag for at rejse tiltale. 

En sigtelse mod 2 forhenværende bestyrelsesformænd og 2 forhenværende næstformænd i Vejle Havnblev den 4. april 2017 opgivet og i forbindelse med tiltalen mod den tidligere havnechef blev sigtelsen samtidigt opgivet i forhold til to ansatte på havnen. De har været sigtet for overtrædelse af straffelovens § 278, stk. 1, nr. 1 underslæb, subsidiært § 280, nr. 1 mandatsvig og grov skattesvig. Begrundelsen for afgørelserne var, at der ikke var forventning om, at de sigtede ikke ville blive fundet skyldige under en straffesag i retten. 

Tilbage i sagskomplekset var en anmeldelse til Sydøstjyllands Politi om brud på tavshedspligten, hvor efterforskningen nu er standset. Det betyder, at der ikke rejses yderligere sigtelser i sagen. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078