23948sdkhjf

TIP udvider med flere trailerværksteder

TIP Trailer Services Trailer får stadig flere værksteder. Siden 2014 er der åbnet ni nye trailerværksteder i Norden.

TIP Trailer Services fortsatte væksten i 2017. Med købet af Agathon On Spot i Hirtshals blev endnu et værksted føjet til det nordiske værkstedsnetværk.

Siden 2014 har TIP åbnet ni værksteder i Norden. Udover værkstedet i Hirtshals er to kommet til i Sverige, to i Norge og fire i Finland.

- Vores værkstedskapacitet er utrolig vigtig for os, fortæller adm. direktør Christian Petersen, TIP Trailer Services i Norden.

- Nu har vi 15 værksteder i de nordiske lande, men der er stadig plads til flere. Vi holder vores øjne åbne og er parate, hvis der skulle opstå en mulighed.

- I øjeblikket har vi virkelig travlt på vores værksteder og trailercentre. Derfor udvider vi værkstedet i Padborg, så vi fordobler kapaciteten her fra fem til ti baner, hvor vi i en af banerne også vil kunne udføre fiberarbejde.

Værkstedet udvides med 800 kvadratmeter og vil udover de ekstra baner også omfatte ny kantine, omklædning og lager.

Det er også i Padborg, at TIP Trailer har den såkaldte remarketing-afdeling, der står for salget af de brugte trailere.

Succes med tanktrailere
Sidste år var også året, hvor TIP Trailer Services kunne tilbyde tanktrailere til sine kunder i Norden. Ansættelsen af Peter Johannessen som salgschef var startskuddet.

- Det første år har vi udlejet et halvt hundrede tanktrailere, så vi er meget tilfredse, siger Christian Petersen.

- Kunderne har taget godt imod vores nye tilbud, og vi forventer at opleve en kraftig vækst i dette segment de kommende år.

- Markedet for tanktrailere er et marked, hvor kunderne har været vant til selv at skulle investere og finde en finansieringsmodel.

- Nu kan vi tilbyde en full service leasing model med operationel leasing. Det er nyt for nordiske vognmænd i denne sektor.

Ifølge Christian Petersen bliver der indregistreret omkring 600 nye tanktrailere om året i Norden. Bestanden er på cirka 10.000 trailere, så der er gode muligheder for at lave forretning.

- Vi er glade for at være kommet i gang og har fået en positiv feedback, siger han.

Fantastisk år
På spørgsmålet om, hvordan TIP ser tilbage på 2017, svarer Christian Petersen:

- Det har på mange måder været et fantastisk år. Vores nordiske forretning voksede med 29 procent, mens vores serviceforretning er steget med 42 procent.

- Dette er alt sammen en del af den strategi, vi lagde for nogle år siden.

Er blevet dækforhandler
En af sidste års andre initiativer er forhandlingen af Nokian og Goodyear dæk. Dækkene bruges primært til egen flåde, men også til eksterne vognmænd og transportfirmaer.

- Vi har investeret i specifikke dækbiler, som vi kan hjælpe kunderne med at få skiftet dæk, mens trailerne holder på terminaler og ved havne. Det har vi gjort i Oslo, Jönköping og Göteborg havn. Denne service er meget efterspurgt.

TIP Nordic Roadside
TIP Trailer Services i Norden forstærkede også det såkaldte "roadside setup" i 2017.

- Når vi tilbyder "break down service", er det vigtigt af have et netværk af værksteder, der kan dække selv de de yderste egne som Nordsverige og Nordnorge.

- Det gør vi med servicebiler, der er er udstyret med den nyeste teknologi og software.

- Vi organiserer og håndterer alt lokalt. Vi har teknisk kvalificerede medarbejdere, der sikrer nogle hurtige responstider.

- Denne service er inkluderet, når man leaser trailere hos TIP; men "break down service" er også en service, vi tilbyder til vognmænd og transportvirksomheder med egne trailere, slutter Christian Petersen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141