23948sdkhjf

Sygdom: Chauffører får gratis mad hos vaskefirma

Udlændinge skal helst droppe madpakken hjemmefra
Udenlandske chauffører skal helst ikke have madpakker med hjemmefra, når de kører ind i Danmark. Og for at mindske antallet af potentielt farlige madpakker har Danish Safety Wash i Padborg besluttet sig for at tilbyde udenlandske chauffører gratis mad og drikke, så de ikke medbringer mad hjemmefra.

Det skriver TV Syd på sin hjemmeside.

Baggrunden er, at det ikke kun er vildsvin, der kan have afrikansk svinepest med til Danmark. Hvis en chauffør medbringer mad fra lande med svinepest og smider resterne af maden i den danske natur, kan smitten nå de danske vildsvin - og derfra gå videre til svineproduktionen. I så fald er den danske milliardeksport i farezonen.

Så når lastbilen er renset for snavs hos Danish Safety Wash, får chaufføren ifølge TV Syd en polet til at trække lidt mad til turen.

- Pengene til maden finansierer vi selv. Det koster os en halv million kroner, men det er et vigtigt tiltag, så vi ikke får svinepest til Danmark, siger vaskefirmaets direktør, Claus Larsen, til tv-stationen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172