Sverige gør sig klar til km-afgift for lastbiler
Den svenske regering har sendt en skitse til vejskat for lastbiler i høring. Der er lagt op til en kilometerafgift, som skal afløse den nuværende årlige vejbenyttelsesafgift (Eurovignetten). Oplægget indeholder ikke konkrete takster, men der er udpeget 26.500 km vej, som skal afgiftsbelægges.
Svenskerne lægger op, at afgiften skal opkræves via et GPS- eller satellitbaseret system, hvilket muliggør forskellige takster forskellige steder i landet.
Initiativet begrundes med ønsket om at gribe ind over for udenlandske lastbilers illoyale konkurrence mod svenske vognmænd.
Svenskerne øjner nye kontrolmuligheder af den tunge transport. Systemet, der kan udbygges med automatiske kontrolstationer, kan også bruges til at kontrollere, om cabotagereglerne bliver overholdt og til at koordinere politiets vejkontroller.
Forlader Eurovignetten
Hvis svenskerne indfører deres egen vejskat for lastbiler, vil de træde ud af det såkaldte Eurovignet-samarbejde med Danmark, Holland og Luxembourg. Dette samarbejde indebærer en fælles opkrævning af vejskat for lastbiler over 12 ton. Det bevirker, at en lastbil, der har betalt vejbenyttelsesafgift i sit hjemland, ikke bliver opkrævet af en ny afgift, når den kommer til et af de andre tre lande. Hvis Sverige forlader samarbejdet, vil det formentlig betyde det endelige dødsstød til Eurovignetten, som oprindelig havde seks medlemmer. Tyskland trådte ud, da de indførte deres egen lastbilafgift Maut’en i 2003. Belgien er også udtrådt af samarbejdet - og hvis Sverige også gør det, skal der findes en anden løsning.
Lignende system herhjemme
Herhjemme følger de danske trafikordførere udviklingen "hinsidan"; men de svenske planer om en km-baseret vejskat for lastbiler kunne blive anledningen til at indføre et tilsvarende system herhjemme, mener Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen.
- Vi kan jo se det i sammenhæng den vejskat for personbiler, som vi også har talt om herhjemme, og som skulle være noget i stil med den, som Tyskland indfører fra 2019, siger han.
Udenlandske lastbiler
Hvordan man sikrer, at udenlandske lastbiler kommer til at betale vejafgift herhjemme, hvis den bliver opkræver via GPS, kan Venstre-politikeren ikke svare på.
- Det skal vi drøfte nærmere med transportbranchen. Vi skal ikke opfinde et nyt, dyrt opkrævningssystem, hvis der allerede findes et system, der kan løse opgaven. Jeg ved ikke, om bulgarske lastbiler, der kører i Danmark, bruger GPS. Derfor skal vi finde en fælleseuropæisk løsninger. Rigtig mange lastbiler er i dag grænseoverskridende - og det nytter ikke, at vi indfører et system, som kun danske vognmænd er underkastet, pointerer Kristian Pihl Lorentzen.
- Jeg vil have en enkel ordning og vil se systemet fungere i praksis og med en billig driftsomkostning, før det er noget vi hopper på. Indtil videre sværger vi til den billige og enkle Eurovignette, som man klæber i forruden.
Miljøvignette
Derfor fortsætter arbejdet med at udvikle Eurovignetten til en "miljø-vignette." De fire lande i ordningen har aftalt, at afgiften skal miljøgradueres til fordel for de nyeste og reneste motornormer. Den aftale er udmøntet i et lovforslag, som skatteminister Karsten Lauritzen (V) har fremsat, og som støttes af alle Folketingets partier.
Lovforslaget gør det tillige lettere at opkræve vej-, bro- og tunnelafgifter. De virksomheder, der opkræver betaling for bilers vejbrug, får adgang til Køretøjsregistreret, så opkrævningen for manglende betaling kan sendes til køretøjers ejer eller bruger på grundlag af nummerpladen.
Netop dette punkt er det eneste, hvor nogle trafikordførere gerne vil sikre, at der ikke videregives for mange data til de selskaber, der opkræver tunnel- og broafgifter. Her handler det om at beskytte personfølsomme data og privatlivets fred.
