23948sdkhjf

TIP Trailer sælges til kapitalfond

Kinesiske HNA Group har solgt Europas største trailerudlejningsfirma til I Squared Capital.

I Squared Capital, der er en global kapitalfond, der investerer i infrastruktur, har indgået en aftale om at købe 100 procent af aktierne i TIP Trailer Services.

Opkøbet sker gennem fonden ISQ Global Infrastructure Fund II, der vil overtage samtlige aktier i TIP Trailer Services fra kinesiske HNA Group (International) Company Limited. HNA overtog TIP Trailer fra General Electric i 2013.

TIP Trailer er Europas største trailerudlejningsselskab. Selskabet opererer i 17 europæiske lande – og Canada. Selskabet råder over en flåde på mere end 66,000 trailere og har 86 servicecentre og trailerværksteder. Både Danmark, Sverige, Norge og Finland er vigtige markeder for TIP Trailer Services.

Vil videreudvikle TIP

- Beslutningen om at investere i TIP Trailer Services er sket på baggrund af en detaljeret analyse af de globale udviklingsmuligheder, selskabet har, siger Adil Rahmathulla, der er partner i Squared Capital.

- Den globale transportindustri nyder godt af den medvind, vi ser i verdensøkonomisn for tiden.

- TIP’s stærke markedsposition i Europa og forretning i Canada passer perfekt til os. Vi glæder os til at samarbejde med TIP’s erfarne ledergruppe og servicere nogle af verdens største logistik- og detailvirksomheder. Vores mål er at videreudvikle TIP’s services og fortsætte virksomhedens vækst i både Europa og Nordamerika – og også nå endnu videre ud.

Nyt kapital for TIP

- Dette er starten på et nyt og spændende kapitel I TIP’s historie, siger Bob Fast, der er CEO i TIP Trailer Services.

- Vi er overbevist om, at I Squared Capital vil blive en stærk partner for os. Som investor i infrastruktur kender de vores branche godt og kan foretage de langsigtede investeringer, der skal til for at udvikle TIP.

- Vi har en stærk position inden for leasing og servicering af transportmateriel i Europa og Nordamerika.

Vi er glade for at få en partner, der er villig til at investere yderligere i vores flåde og give os mulighed for at skabe mere værdi for vores kunder.

I Squared Capital er en global investor I global infrastruktur. Selskabet administrerer milliard-investeringer inden for områder som energi, tele og transport.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078