Optimisme præger vognmandsbranchen
Der er gang i lastbilhjulene i Danmark, og optimismen er til at tage og føle på i branchen. 20 pct. af ATL’s medlemmer forventer en stigning i omsætningen på mellem to og 10 pct., mens syv pct. forventer en vækst på over 10 pct.
En af de virksomheder, der har fart på, er Arthur Andersen Transport i Horsens, som for nylig bestilte 30 nye containere for at følge med efterspørgslen.
Som de selv siger, går det da også ’fornuftigt godt’, og der er gabende tomt i gården bag administrationsbygningen, da ATL møder op. Alle Arthur Andersens biler og chauffører er ude for at bidrage til væksten.
Inde på kontoret er de seks herrer i administrationen lige ved at være færdige med morgenmaden, mens de drøfter dagens opgaver. På kortet på deres computerskærme blinker små firkanter der, hvor de udsendte biler og kraner arbejder lige nu.
Af skade bliver man klog
Karsten og Søren Tinggård er henholdsvis fjerde og femte generation af virksomheden, som sendte sin første hestevogn på gaden i 1883. Arthur Andersen har været vidt omkring siden da. Det er gået op og ned – ikke mindst med et ordentlig gok i nødden i forbindelse med finanskrisen i 2008 – 2010.
Men af skade bliver man som bekendt klog, og det er de også blevet i Horsens, hvor nøgleordene er hårdt arbejde, tilstedeværelse og selverkendelse:
– Krisen fik os til at tage skyklapperne af og se på, hvad der fungerede, og hvad der ikke gjorde. Vi fandt ud af, at vi faktisk ikke er ret gode til volumentransporter, hvor man bare skal fragte en masse gods fra A til B. Vi har været gode til at erkende vores begrænsning. Hvis vi ikke kan skabe værdi for den kunde, vi arbejder for, kan han lige så godt tage en anden, siger Søren Tinggård.
Medarbejderne gør forskellen
Som alle andre vognmænd er Arthur Andersen Transport investeringstung. De har lige bestilt en ny kran til fire millioner, en pris, der næsten kan give Søren Tinggård åndenød ved tanken om, hvad det koster, når den holder stille.
Men selv om udstyret koster svimlende summer, er det medarbejderne, der er den afgørende ressource og en væsentlig årsag til firmaets succes:
– Når vi for eksempel servicerer et rensningsanlæg, har de brug for at kunne stole 200 pct. på os, så det hele ikke går i stå. At der kommer rent vand ud i den anden ende, fordi vi har været der. Det giver en anden relation, end hvis det er en kunde, der bare skal have leveret noget én gang. Det gør, at vi arbejder der, hvor vi synes, vi kan give vores kunder noget.
Ifølge ATL’s arbejdskraftundersøgelse forventer 31 pct. af vognmændene at have flere ansatte, når Dronningen holder sin næste nytårstale. Hos Arthur Andersen har de en helt særlig måde at sikre, at de rekrutterer de helt rigtige medarbejdere med den nødvendige kvalitet:
– Stort set alle dem, vi ansætter, er blevet anbefalet af eksisterende medarbejdere. Det er den bedste måde at gøre det på, erfarer chefen, inden han for en stund må afbryde interviewet for at tale med en chauffør.
Omfavner ’det bøvlede’
Som underleverandør er det de skiftende konjunkturer, der har været Arthur Andersens største udfordring.
– Når konjunkturerne vil, at der ikke er nok til alle, gør det ondt. Det mærkede vi i høj grad under finanskrisen. Heldigvis går det fornuftig godt igen, men vi er stadig ekstra varsomme. Når vi lige har bestilt 30 nye containere, er det, fordi vi har en kunde, som er på vej til at vokse, og vi vil gerne vokse sammen med dem. Når man vokser sammen, kan man tilrette undervejs, og kunden kan få det bedste ud af os, fortæller Søren Tinggård.
Hans virksomhed har eksisteret siden hestevognenes tid, og i takt med at udviklingen går stærkere og stærkere, skal teknologien og nytænkningen følge med. Det kræver konstant åbne øjne og fremsynethed:
– Når vi køber nyt udstyr, ser jeg ikke på, hvad mine konkurrenter har at køre med, men mere på, hvad bliver der udviklet, som kan pille arbejdet fra det, vi har. Når vi hejser glas til altaner med vinduessug, skal der ikke megen fantasi til at forestille sig, hvordan det ellers kan gøres. Der er allerede selvkørende biler og droner, og det gælder om at være med. Men igen: Jo mere bøvlet det er, jo sjovere synes vi, det er! konstaterer Søren Tinggård.
Kilde: ATL
