23948sdkhjf

Fortsat fremgang for Dachser i Norden

Med en omsætning på 1,08 mia. kr. og et resultat før skat på 32 mio. kr. fortsætter fremgangen for Dachser Nordic-koncernen

Årsregnskabet for 2017 signalerer, at Dachser Nordic har opnået stabilitet i driften. Medarbejderantallet er steget med 1,8 procent, mens antal sendinger steg med 0,1 procent.

- Det glæder os at kunne aflægge et samlet set tilfredsstillende regnskab, og vi er samtidig stolte over, at vi fortsat oplever fremgang i både omsætning og aktivitetsniveau. Det er en marginal stigning jævnført med sidste år, men det skyldes en ændret sendingsprofil, siger René Sidor, Managing Director for Dachser Nordic.

Alle skandinaviske filialer – inklusive Air & Sea Logistics – har bidraget positivt til udviklingen, og væksten er drevet af en øget samhandel med eksisterende kunder og en tilgang af nye kunder.

Ny mand på posten
1. januar 2018 overtog René Sidor stafetten som Managing Director for Dachser Nordic.

Inden overtagelsen af det nordiske ansvar besad han rollen som General Manager European Logistics Hvidovre hos Dachser Denmark. Han har derfor aktivt selv bidraget til den positive udvikling, som Dachser Nordic har oplevet de sidste 5 år.

- Det vigtigste for mig i forbindelse med min nye rolle er at sikre en fortsat positiv udvikling og samtidig bevare stabiliteten. Vi har et stærkt fundament, vi kan udvikle os fra, og derfor er det primære, at vi fastholder den stabilitet, vi har opbygget. Generelt er vi inde i en rigtig god udvikling, som vi agter at fortsætte, siger René Sidor.

René Sidor agter at fortsætte den kurs, Dachser Nordic allerede er på, men samtidig også at sætte nye ambitiøse målsætninger for virksomheden:

- Vi skal gøre Dachser til den foretrukne samarbejdspartner i Norden – dette inden for vort kerneprodukt, der er stykgodsdistribution i Europa – men vi skal også sammen gøre Dachser Nordic til den foretrukne arbejdsplads, så vi kan fastholde og tiltrække de kolleger, der skal til for at bringe os til det næste niveau, fastslår René.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094