23948sdkhjf

Kommune matcher ledige med transportvirksomheder

Opskriften er uddannelse og stort kørekort. Nu vil minister udbrede modellen.

Høje Taastrup har siden 2016 sendt kontanthjælpsmodtagere i job hos transportfirmaer i det såkaldte Flyers-projekt. En netop offentliggjort undersøgelse viser, at knap halvdelen af deltagerne i projektet var i job 1. juni.

 - Det her projekt viser jo, at det er muligt at få borgere med, selvom de døjer med eksempelvis misbrugsproblemer eller sygdom, der kan det gøre meget svært at finde et job på egen hånd, siger Steffen Mølgaard Hansen, der er byrådsmedlem i Høje Taastrup Kommune, til avisen.dk.

Kursisterne sendes igennem uddannelse og skal tage stort kørekort, og derefter sendes de ud i transportbranchen, der tørster efter arbejdskraft, skriver mediet.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen vil nu udbrede Høje Taastrup-modellen til resten af landet. En plads i projektet koster 109.000 kroner. Til sammenligning koster en normal aktiveringsindsats 19.000 kroner.

Projektet i Høje Taastrup er kommet til verden i samarbejde med transportvirksomheden Flyers Aps.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078