Lovforslaget om godtransport med varebiler blev vedtaget med to væsentlige ændringer: Der er givet et halvt års forlængelse af ikrafttrædelsen til 1. juli 2019 for at få det administrative apparat på plads. Og der stilles krav om en redegørelse for at følge administrationen samt tilsynet og kontrollen – herunder at vurdere, hvordan kontrollen har kunnet udføres i praksis.

Loven blev stemt igennem af DF sammen med EL, ALT og SF samt S 

Første redegørelse skal foreligge senest den 1. juli 2021.

- Det er på mange måder en rigtig stor landvinding for erhvervet og for den seriøse del af transportbranchen, der kører gods for fremmed regning med varebiler, udtaler DTLs administrerende direktør Erik Østergaard, og tilføjer:

– Da Venstre sidst sad i regering, var der klare signaler for en regulering. Vi kan så nu konstatere, at V reelt ikke støtter ordnede forhold for varebilerne.

Direktøren henviser også til, at EU-Kommissionen er i gang med at fastlægge regler for varebilstransporter.

V-minister krævede ordnede forhold
Et ubehageligt lavpunkt for branchens image opstod i september 2010, da daværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V) i en pressemeddelelse fra Skat, efter en aktion, konstaterede stribevis af lovbrud på varebilsområdet. Samtidig fremgik det, at Skat ved aktionen fik nedbragt den offentlige gæld med 1,2 millioner kr. Ministeren mente, at branchen burde skabe ordnede forhold.

- Det er vores klare forventning, at en tilladelsesordning for varebiler, der kører gods for fremmed regning, vil forebygge gæld til det offentlige for eksempel i form af manglende indbetaling af moms, og i en størrelsesorden, der langt vil overstige det offentliges omkostninger ved tilladelsesordningen. Det burde regeringen vel kun være tilfreds med, siger Erik Østergaard, der fortsætter:

- Vi har haft stor forståelse for det politiske ønske om at friholde omdeling af aviser og reklamer til private samt madudbringning til for eksempel pensionister. Men den del, der blandt andet blev støttet af politiet, blev skudt ned af regeringen med argumenter om ligebehandling. Skulle man lovgive på det grundlag, er mange andre love allerede retsstridige, vil jeg mene.

Skulderklap til erhvervet
I et samarbejde med specialforeningen SKV pressede DTL i en årrække hårdt på, indtil et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Socialistisk Folkeparti fik vedtaget et beslutningsforslag i maj 2016 for at sikre, at varebiler med tilladt totalvægt under 3.500 kg, der udfører godskørsel for fremmed regning, omfattes af principperne i godskørselsloven.

Skiftende ministres konsekvente afvisning af at lovgive førte dog til, at partierne til sidst måtte fremsætte deres eget lovforslag i Folketinget. Det er nu omsider vedtaget.

Overgangsordning på plads
Der vil være en overgangsordning for personer, der på tidspunktet for tilladelseskravets ikrafttræden kan dokumentere mindst to års erfaring som vognmand i virksomheder, der er omfattet af tilladelseskravet.

For chauffører foreslås der en overgangsordning fra kravet om kvalifikationsuddannelse, hvis de på tidspunktet for lovens ikrafttræden udfører godskørsel for fremmed regning i varebiler og kan dokumentere mindst to års erfaring som varebilschauffør

Tilsvarende er kravet til egenkapital for virksomheder, der udfører godskørsel for fremmed regning i varebiler, lavere end for virksomheder, der udfører godskørsel for fremmed regning i lastbiler.

- Jeg ønsker den seriøse del af varebilvognmændene tillykke med sejren i dag. I har fortjent det skulderklap det er, at jeres erhverv tages alvorligt af myndighederne gennem en minimumregulering – så ikke alle og enhver lykkeridder og chancerytter kan misbruge erhvervsfriheden. Jeg takker samtidig de partier, der har gjort loven mulig ved at holde fast og stemme den igennem, slutter Erik Østergaard.