23948sdkhjf

Stena indsætter Bornholmer-færge ud fra Frederikshavn

Når Stena RoRo fra september har overtaget Danske Færgers nuværende færge mellem Rønne og Køge igangsættes en mindre flåderokade hos Stena Line.

Ro/pax-færgen ’Hammerodde’ skal således erstatte Stena Lines nuværende, primært fragtorienterede, ro/pax-færge ’Stena Gothica’ mellem Frederikshavn og Gøteborg. Det oplyser Stena Line onsdag eftermiddag i en pressemeddelelse.

’Stena Gothica’, der er identisk med den tidligere DSB-færge ’Ask’ mellem Aarhus og Kalundborg, skal så i stedet booste Stena Lines netværk på Østersøen ved at retunere til en sam-sejling med søsterskibet ’Urd’ mellem Travemünde og Liepaja.

Her vil  ’Stena Gothica’ afløse den noget større ro/pax-færge ’Stena Nordica’, som efterfølgende flyttes til Stena Lines meget succesfulde rute mellem Karlskrona og Gdynia.

Stena oplyser endvidere, at indsættelsen af ’Hammerodde’ på Gøteborg-ruten betyder en væsentlig passagermæssig opgradering af Frederikshavner-ruten, da ’Hammerodde’ har langt bedre og mere omfattende passagerfaciliteter end ’Stena Gothica’.

Derfor skal alle rutens tre færger fra september anløbe den store passagerterminal i Gøteborg ved Masthuggskajen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094