23948sdkhjf

Danbred investerer i egen vognpark

Danbred A/S har netop købt syv lukkede SPF-SuS-godkendte lastbiler.

Svinegenetik-virksomheden Danbred har netop investeret i en vognpark, som skal være med til at styrke Danbreds leverancer til eksportkunder samt optimere den interne logistikkæde i virksomheden.

Det har været et ønske at udvide virksomheden med egen vognpark, og CEO i Danbred, Thomas Muurmann Henriksen, glæder sig over, at det er lykkedes at få enderne til at mødes med SPF, som har lavet frasalget.

- Danbred har ambitioner om at opbygge en betydelig transportkapacitet i løbet af de kommende år siger Thomas Muurmann Henriksen om årsagen til investeringen i egne biler.

- En sikker transport og en optimeret smittebeskyttelse i den fulde værdikæde er i stigende grad et væsentlig salgsparameter. Det er et centralt element i kundernes valgkriterie, når der skal vælges avlsselskab og handles avlsdyr, siger direktøren.

Syv godkendte lastbiler

Vognparken tæller syv lukkede SPF-SuS-godkendte vogne samt en mindre varevogn, der nu er overgået til Danbred.

Investeringen i de otte nye vogne skal primært bruges til eksport til Danbreds kunder og leverandører i Europa.

- Som led i købsaftalen for lastbilerne tilbød vi de involverede chauffører videreansættelse i Danbred, og vi er glade for at kunne byde dem velkommen som nye kollegaer i Danbred-teamet, fortæller Thomas Muurmann Henriksen.

Overtagelsen af vognparken er formelt sket pr. 9. juli 2018.

Verdensførende genetik
Danbred er verdensførende inden for svinegenetik og udbud af tilknyttede serviceløsninger, som sikrer, at kunderne får det maksimale økonomiske udbytte af produkterne.

Danbreds avlssystem er blevet forfinet gennem mere end 100 år og udgør i dag verdens mest raffinerede svineavlsprogram, der resulterer i grise, som er mere produktive, sundere og giver et bedre økonomisk resultat, end nogen andre på markedet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08