Kunstig intelligens kan forbedre e-handel
Teknologi udvikler sig konstant og bliver hele tiden bedre. Samtidig bliver forbrugerne mere krævende. Derfor er virksomheder nødt til at have effektive og innovative løsninger for at forblive konkurrencedygtige - her kommer AI (artificial intelligence - kunstig intelligens) kommer ind i billedet.
- Kunstig intelligens kan automatisere, kvalitetssikre og optimere processer, analysere enorme mængder data, løse tidligere uløselige problemer eller skabe nye og værdiskabende løsninger for virksomheder og deres kunder, siger Lars Ritland, AI ekspert hos Consignor.
- AI efterligner menneskelige evner og eliminerer rutinearbejde, hvilket gør det muligt for menneskelig arbejdskraft at bruge tid på mere meningsfuldt og værdiskabende arbejde
Eksempler på AI
På et mere praktisk niveau, lister Lars nogle eksempler på, hvordan AI kan bruges inden for:
E-handel: Anbefalingstjenesten i webshops, der viser dig anbefalede produkter baseret på indholdet af din indkøbskurv. Kundeservice chat-bots og churn forudsigelse, som opdager potentielt forladende kunder.
Logistik: Billedgenkendelse, AI gør det muligt at udtrække information fra et billede som for eksempel en pakkes mål og vægt. Afvigelsesdetektion. Kvalitetssikring ved hjælp af overvågning af billeder, video og data.
Transport/levering: Ruteplanlægning baseret på vejrudsigter og trafikforhold, forudsigelse af leveringstider, bedrageri-kameraer, leveringsrobotter.
Først på markedet
I forbindelse med hypen omkring AI, ønsker mange virksomheder at være de første på markedet med AI løsninger.
I deres iver omtaler de mange af deres eksisterende konventionelle løsninger som AI-løsninger; men hvis ikke der er "læringsalgoritmer" eller "funktioner fra data" involveret, er løsningen ikke en AI-løsning. Det betyder, at der er en del forvirring om, hvad AI rent faktisk er.
Sådan implementeres AI
Når du implementerer AI i din virksomhed, skal du starte med at være meget specifik omkring, hvilket problem du vil have AI til at løse.
- Først identificerer du hvilket problem, som AI skal løse, siger Lars Ritland.
- Det kan være en god idé at starte med at løse et problem, som du allerede har løst, for at se om AI kan optimere din løsning. På den måde vælger du problemer og løsninger, som du allerede er bekendt med, og derefter tager det et skridt ad gangen derfra. Det er vigtigt, at du ved, hvad AI er, og hvad det kan bruges til.
Bedre service til kunderne
Lars Ritland er ved at implementerer AI i Delivery Management softwarevirksomheden Consignor.
- I øjeblikket undersøger jeg, hvordan Consignor kan bruge kunstig intelligens og optimere deres arbejde med hensyn til kvalitet, effektivitet, vedligeholdelse mm.
- Målet er at levere en endnu bedre og mere præcis service til sine kunder gennem implementering af AI.
AI: Næsten i alle brancher
Kunstig intelligens er blevet udbredt i næsten alle brancher i løbet af det sidste årti, og vi vil se endnu flere AI løsninger i fremtiden.
- AI er kommet for at blive, men hvordan AI bliver brugt, vil ændre sig i fremtiden. I dag bruges AI til at løse specifikke problemer. I fremtiden vil vi se en mere generel form for AI, som vil være i stand til at lære mere og løse mere komplekse opgaver, konkluderer Lars Ritland.