23948sdkhjf

Gammel bornholmer stævner ud mod Sverige

En tur på værft og et nyt navn på stævnen skal til, før velkendt færge kan besejle nye farvande

Den tidligere Hammerodde-færge fik tirsdag nyt navn og flag på Øresundsværftet i Landskrona.

Færgen hedder nu Stena Vinga og skal fremover sejle under det svenske flag på Stena Lines rute mellem Frederikshavn og Göteborg.

- Det bliver spændende at følge processen og Stena Vingas forvandling til et Stena Line fartøj. Det er et omfattende arbejde, som skal gennemføres på kort tid. Nu ser vi frem til at Stena Vinga erstatter Stena Gothica og tager del i færgetrafikken på ruten sammen med Stena Danica og Stena Jutlandia, siger Tony Michaelsen, chef for Stena Lines færgeruter mellem Sverige og Danmark.

Stena Vinga blev købt fra det danske rederi, Færgen, for cirka et år siden. Den nye færge er en del af Stena Lines vækststrategi for færgetrafikken mellem Sverige og Danmark.

Stena Vinga kom til Øresundsværftet i Landskrona den 2. september, og planen er at færgen skal i drift i midten af september.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079