23948sdkhjf

Dekra Danmark køber kæde af synshaller

De er kendt for at udbyde transportuddannelser, nu har de overtaget seks synshaller.

Den private udbyder af transportuddannelser, Dekra Danmark, går ind på markedet for bilsyn. Dekra har pr. 1. oktober købt bilsynsvirksomheden AL-Syn, der driver seks synshaller i Jylland og på Fyn.

Det oplyser Dekra Danmark i en pressemeddelelse.

- I Danmark har vi med vores mange transportuddannelser oparbejdet et godt samarbejde med landets vognmænd, og investering i bilsyn er et naturligt skridt i Dekra Danmarks udvikling, siger koncerndirektør i Dekra Danmark, Peter Laursen.

AL-SYN driver synshaller i Silkeborg, Bjerringbro, Tilst, Brædstrup og Give i Jylland samt Aarup på Fyn. AL-Syn som er stiftet i 2005, ledes af direktør Githa Nørbæk, og hun glæder sig over salget til Dekra.

Dekra er grundlagt i Tyskland og tilbyder køretøjsinspektion, ekspertvurderinger i forbindelse med forsikringsskader med mere. I Danmark har Dekra fokus på at udbyde uddannelser til mennesker uden for arbejdsmarkedet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095