23948sdkhjf

Færgen i million-slagsmål med Rønne Havn

Siden første januar i år har rederiet Færgen ikke betalt de gældende havneafgifter til Rønne Havn i protest over en stigning i taksterne, viser aktindsigt fra TV2 Bornholm

Igennem mere end et år har en strid om millioner i havneafgift stået på mellem Rønne Havn og rederiet Færgen, der stod for færgebetjeningen af Bornholm indtil 1. september i år.

Det skriver TV2 Bornholm på baggrund af en aktindsigt. 

Sagens kerne er de afgifter, som rederiet betaler for at bruge havnen. Ved indgangen til 2018 trådte en stigning i kraft, og siden da har Færgen kun betalt, hvad der svarer til taksterne for 2017. Simpelthen fordi rederiet nægtede at anerkende en stigning i havnens afgifter. 

Ifølge Færgen er taksterne steget med 160 pct. Hvor rederiet i 2017 betalte 5,5 mio. kroner i havneafgifter, lyder regningen på årsbasis i 2018 på 14,3 mio. kroner. Det ser man i Færgen som et misbrug af havnens monopolstatus.

Det bliver afvist af havnedirektør Thomas Bendtsen. Han forklarer, at havnen blot har rettet op på en gammel rabataftale, der er løbet løbsk i takt med, at Færgen har fået stadig flere anløb.

- Når jeg kommer ned i Netto og skal betale for to liter letmælk, så kan jeg jo ikke stå ved kassen og sige, at jeg kun vil betale for den ene. Så derfor har vi naturligvis også anlagt en inkassosag mod Færgen for at få vores tilgodehavender. Det kan jo ikke nytte noget, man lader kunderne selv bestemme, hvad de skal betale. Og det kan vi naturligvis heller ikke i Rønne Havn, siger Thomas Bendtsen til TV2 Bornholm.

Færgen har ikke ønsket at kommentere sagen over for mediet, men bekræfter indholdet i aktindsigten. Rederiet har endnu ikke indbragt prisstigningerne til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062