Amatøragtigt ikke at have en langsigtet plan for infrastruktur
I Norge og Sverige har de planer for den overordnede infrastruktur der rækker mange år frem i tiden; det er optimalt og godt for samfundsøkonomien og virksomhederne. I Danmark planlæg-ger vi nærmest fra år til år, samtidig med at vi underfinansierer vejene. Det er amatøragtigt og dumt. Vi ville få mere vækst og blive rigere, hvis vi planlagde, hvordan den overordnede infrastruktur skal udvikles, samtidig med at vi sørgede for vedligeholdelse af vores veje.
En analyse fra Kraka og Dansk Byggeri viser, at der lige nu ligger infrastrukturprojekter og venter for mere end 100 mia. kr. Projekter, som vel at mærke ville give overskud i løbet af en årrække. Eksempler er udbygning af motorvejen mellem Fredericia S og Kolding, Midtjyske motorvejskorridor, Frederikssundsvejens 3. og 4. etape, den 3. Limfjordsforbindelse og forlængelse af Kalundborgmotorvejen.
Vækst bremses af manglende investeringer
I stedet for at komme i gang sparer staten på pengene. Rapporten "Statsvejnettet 2018" viser, at der er sket en halvering af statens investeringer i veje siden 2012. Og det samtidig med, at trafikarbejdet - altså hvor meget vi kører - stiger. Danskerne kører simpelthen mere i bil, og de biler og lastbiler vi bruger er større og tungere.
I 2017 tilbagelagde danske køretøjer knap 52 mia. kilometer på de danske veje, og i forhold til året før steg trafikken i 2017 med 1,7 pct. På statsvej-nettet steg trafikken 2,8 pct. Vejtransporten vokser, fordi dansk økonomi er inde i en positiv ud-vikling.
Flere kommer i arbejde, privatforbrug og investeringer stiger, og samhandlen med udlan-det vokser. Det bidrager alt sammen til en stigende transportaktivitet i samfundet. Den vækst risikerer vi at bremse, hvis vi ikke investerer i infrastruktur.
Høj regning for manglende vedligehold
Men vi forsømmer ikke kun at bygge nye veje, hvor der er behov for det. Vi vedligeholder heller ikke de veje vi har, så de er i ordentlig stand. Frem til 2017 lykkedes det via infrastrukturfonden fra 2009 at bringe vedligeholdelsen af statens veje og broer op på et samfundsøkonomisk optimalt niveau.
Men i de kommende år spares der så meget på statens vejbudget, at vedligeholdelsesefterslæbet igen stiger. Samlet set kommer der til at mangle vedligehold for godt 700 mio. kr. de kommende år. Og det kommer til at koste samfundet knap 200 mio. kr., fordi det er dyrere at lade stå til i forhold til at vedligeholde i tide. Det svarer til, at staten tager et kviklån i vejen til en rente på knap 8 %. Og det er dumt i noget så værdifuldt som veje.
Bedre står det ikke til på de kommunale veje. Den seneste rapport fra Samkom, der er udarbejdet af kommunerne selv, viser et vejvedligeholdelsesefterslæb på hele 3,9 mia. kr.
Vi har altså helt klare beviser for, at vi er i gang med at spare os fattige - i stedet for at investere os rige. Lad os komme væk fra den amatøragtige kurs og få sat gang i de nødvendige vej- og infrastrukturarbejder vi under alle omstændigheder skal have lavet.
Der er folketingsvalg inden for de næste ni måneder. Jeg opfordrer til, at alle bidrager til, at vi taler vejens sag overfor politikerne og sætte fokus på den værdi de skaber.
Artiklen er en del af temaet Debat.
